I denne episode diskuterer vi konsekvenserne af mistrivsel og hvorfor det er vigtigt at handle som forældre, når man observerer, at ens barn mistrives.
Ved at lytte til denne episode vil du få information om konsekvenserne og blive bedre rustet til at understøtte dit barns trivsel.
Vores samtale tager dig fra de umiddelbare følger, såsom skolefravær eller social isolation, til sundhedsproblemer og de andre mange forskellige følgevirkninger, der kan opstå over tid i barnets liv.
Vi adresserer også de potentielle konsekvenser, som mistrivsel kan have for familielivet - hvordan det kan føre til brud på familien, skabe stress hos forældre og søskende, og hvordan det i sidste ende kan påvirke barnets uddannelseniveau og evne til at danne meningsfulde relationer i nuet og senere i livet.
Når et barn er i mistrivsel, er det ikke kun barnet selv, der er påvirket - hele familien føler konsekvenserne. Derfor undersøger vi, hvordan mistrivsel kan påvirke hele familiens trivsel og fremhæver, at et barns mistrivsel faktisk kan betyde, at en hel familie oplever mistrivsel.
I løbet af episoden har vi fået et spørgsmål fra en lytter (TAK!), som gerne vil have os til at uddybe, hvordan man som forældre kan skelne mellem normal adfærd og tegn på mistrivsel.
Lyt med og lær mere om, hvordan du kan spille en central rolle i dit barns trivsel.
Lytterspørgsmål
podcast@trivselsraadgiverne.dk
Du kan også finde os her: Instagram
Mark as Played
Transcript
Episode Transcript
Available transcripts are automatically generated. Complete accuracy is not guaranteed.
(00:00):
Hej, velkommen til podcasten rundt om mistrivsel, hvor du som forælder kan få
relevant information om trivsel og hvordan man flytter børn fra mistrivsel til trivsel.
Her på den anden side af mikrofonerne sidder vi igen, Henriette Hilsgaard og
Annelie Jørgensen, og vi har endnu engang glædet os til dagens episode.
Ja, og i dag så er dagens emne jo konsekvenserne ved mistrivsel.
(00:25):
Og Annelie, hvad tænker du forældrene får ud af at lytte med i dag?
Man får lige pludselig noget forståelse Og tænker Hvor vigtigt det er at handle
Når man oplever At ens barn mistrives,
Jeg tænker også der kan være En viden Man får med sig Som er rigtig vigtig at kunne handle på,
(00:49):
Igennem den her podcast Hvor vi jo kan komme ind på forskellige ting Ja Men
hvis vi Sådan skal starte ud Så kunne jeg godt tænke mig at spørge dig Henriette.
Hvis du kan svare på, hvad vil de kortsigtede konsekvenser, det at forældre
ikke opdager, eller handler på, at deres barn mistriver?
(01:11):
At de ikke handler på mistrivelsen? Jeg tror først og fremmest,
at man er nødt til at se lidt på, hvordan ser man det også lidt?
Altså et lille skolefravær, der begynder med dage og timer, og så stille og roligt eskalerer.
(01:31):
Det er jo en af konsekvenserne. Og en anden konsekvens, det er jo den der sociale
isolation, som man kan sige, at ens barn har været udadvendt,
har været en del af klassen eller en del af fritidsinteresser.
Lige pludselig har man ikke lyst til at deltage, man har ikke lyst til at gå
til spejder eller hvad ved jeg lige.
(01:55):
Lige pludselig så er det ikke en del af gruppen i klassen men trækker sig mere
og mere for sig selv mere og mere hjemme så det at trække sig der kan man som
forældre undgå den konsekvens at barnet isolerer sig hvis man når ham det og
så tænker jeg sådan noget med.
(02:15):
Søvnforstyrrelserne som begynder at ændre måske lidt på søvnrytmen de får svære
ved at sove de har svære ved at og koncentrere sig i livet og dagen,
og altså hele det søvnmønstre, som kan få en indvirkning.
Jeg tror faktisk også, altså for lige at hoppe på den med søvnforstyrrelser,
(02:36):
det kan jo også være mareridt. Ja.
Frygten for, hvad man skal stå op til sig, eller...
Når du tænker både det der med, at man flæser mareridt, men også det,
at man vågner mange gange. Ja. Og er uden.
Ja. Fordi tankerne simpelthen kommer dit. Det fører jo videre til noget af det
andet Som på kort sigt man kan kalde Nervositet Og en usikkerhed For hvad vil
(03:00):
dagen bringe Eller hvordan skal man overskue Det der lige kommer Eller man skal
til Det kan også være noget som.
Familiesammenkomster Man ikke så meget har lyst til mere Så det er jo ikke kun
skolerelateret Men på alle områder Hvor man kan mærke at der er nogle ting Der
er inde på sig Men kunne man så også sige,
(03:24):
Lige for at hoppe lidt tilbage Til det med sjovforstyrrelsen,
Fordi der er jo også nogle forældre, der så vil tænke, jamen mit barn sover
ikke særlig meget, fordi han eller hun sidder og gamer, eller er på computeren.
Kunne man se det som en kortsigtet konsekvens?
Ja, hvis det vokser. Og så er der jo igen, der er hele tiden spørgsmål om,
(03:48):
at det er en social isolation, hvis man så også har et samvær med andre.
Men det er det jo, Det er jo, hvis
man fravælger samværet helt med andre mennesker og kun har det online.
Så det er jo også en afværing af, hvad det er. Men det er da et vigtigt parameter
at have med inden, når vi snakker på kort sigt.
Jeg kunne også forestille mig, at hvis et barn ender med over en lidt længere
(04:13):
periode og spiller om natten, så kan misdrivelsen godt opstå som følge af det.
Og jeg tror også mere man skal, eller ikke mere men man også kan tænke det er
en konsekvens af at være i mistrivsel at man søger mere tid på,
medierne, på spil eller som i, eller at man bruger mere tid i den verden, end hvis man var i ja,
(04:42):
det er jeg enig med dig jeg tror faktisk også den anden kan fordi så kan det
være svært så hopper man tilbage til det begyndende skole fra hverken,
som jo så vil opstå, hvis man ikke får sovet, eller man kommer for sent.
Og så kan usikkerheden komme, og jeg synes, det er pinligt at komme for sent
i timerne. Sådan kan det også rulle, ikke?
Og det var sådan nogle af de kortsigtede konsekvenser, vi lige var inde på.
(05:06):
Hvad tror du, de langsigtede konsekvenser, hvad er det, at forældre ikke handler
på eller når at opdage, at deres barn er mistet?
De er jo faktisk ret roligt. Altså, vi er faktisk ude i sådan noget som sundhedsproblematikker.
For eksempel, at man har en øget risiko for livsstilssygdomme,
(05:27):
man har en øget risiko for diabetes og kroniske sygdomme.
Og samtidig får man faktisk et nedsat immunforsvar, så man på den måde lettere
bliver syg, når man ikke er i trivsel.
Ja, man tiltrækker lidt mere.
Tror du, at det kan skyldes, altså ens immunforsvar bliver dårligere?
(05:53):
Tror du, det kan skyldes, at kroppen så er i gang med at kæmpe for noget andet?
Helt sikkert. Altså det er jo et sammenspil, der er mellem det ændrer og det
yder, det er der ingen tvivl om.
Man ved jo også, at sådan noget, som vi før var inde på, med på det kortsigtede,
at den der usikkerhed og nervøsitet, man kan gå med, som vi alle sammen kender lidt.
(06:16):
Hvis man går i den tilstand i længere tid, så er det jo, at det får nogle lidt større konsekvenser.
Det kan faktisk sætte sig til at være angst, og for nogen kan det udvikle sig også til depressioner.
Så man ved jo rigtig meget om, at de her mentale sundhedsproblemer,
altså risikoen for at få en af dem, bliver større, når man er i strøvelsen.
(06:39):
Kan man sammenligne det lidt med alt, fordi det har vi jo mange voksne mennesker,
der også bliver stressramte.
De har også en større tendens til at hælde en masse sygdomme til sig.
Ja, det er for kløveled, for lungbetændelse.
Det er i samme genre.
Og man kan sige sådan endnu længere ud, og det er jo noget, vi også ved noget om i ungdommen i dag,
(07:04):
at dem, som har haft det svært, og i øjeblikket har der været ret meget om det
på de sociale medier, at der er nogen, der står med et skilt om,
at de føler sig ensomme, og man tænker, at det er jo et kæmpeflot skridt at
tage for at søge noget kontakt.
Men en af de der langtidskonsekvenser, det er faktisk en enorm ensomhed, altså at man er alene.
På sigt, så får det jo kæmpe betydning for ens uddannelse, for ens karriere.
(07:31):
Og endnu længere ude, så får det også betydning for ens familiedannelse.
Fordi når man har været meget isoleret, så bliver man også udfordret på relationer
desværre, og indgå i relationer på baggrund af, at man ikke har øvet det på
samme måde, som andre har haft mulighed for.
Ja, så det har mange langsigtede konsekvenser, som man måske ikke lige tænker over i første omgang.
(07:57):
Ja, og jeg tænker, hvis vi også skal kigge ind i familien som helhed med et
barn, der mistræves, så kan en af de langsigtede konsekvenser jo også være,
at forældrenes arbejde ryger.
Ja. Eller at forældrenes sundhed egentlig også bliver mærket.
Ja. Ja, og når du siger det med ensomhed med børn, så er der jo også noget,
(08:19):
der viser, at nogle af de børn, der er ensomme, søger nogle lidt mere usunde fællesskaber.
Det kommer vi faktisk ind på lidt senere, tænker jeg, fordi det er jo også et
ret vigtigt inde i sig selv.
Du sagde før noget med stress så synes jeg også det er vigtigt at sige at man
ved noget om at de børn som har været i mistrivsel igennem længere tid de er
(08:43):
jo også meget eksploneret for at få stress så,
hvad kan man sige der er mange.
Følgevirkninger hvis man går i mistrivsel langvejt og så er de også på langt
sigt spiller ind i voksenlivet,
(09:03):
Ja, det kan være vi lige skal Lige lave en pause Og fortælle om vores Vi har
jo også nogle Hvad hedder det?
En Facebook profil Og vi har en Instagram profil Ja Og de hedder sådan set Hvad hedder det?
Trypshåret Giver Danmark Og det er Det hedder de begge to Og der er man velkommen
(09:31):
til til at komme ind og følge og se, hvad vi får lagt op der.
Vi vil i hvert fald løbende komme med information og inspiration,
nogle råd til, hvordan man kan hjælpe sit barn i trivsel. Ja.
Og så er vi sådan lidt tilbage ved emnet igen. Ja.
Måske skal vi snakke lidt om den, eller hvordan kan det påvirke børns affærd, hvis de mistrives?
(09:57):
Det var jo faktisk lidt også det, vi var lidt inde på, fordi der er jo det her
med eksempelvis dem, der er ensomhed, og de kan søge de her usunde fællesskaber.
Og der er nogle, tænker jeg, der søger dem både på de digitale platforme,
om det kan være spil eller TikTok eller Snapchat.
Det er meget forskelligt. Der er også nogle platformer, som jeg helt sikkert
(10:21):
overhovedet ikke kender til.
Og en gang imellem lige høre, at lige nu er det jo fuldstændig højaktuelt med,
hvad det er, børn ser på de sociale platformer.
Tidligere, jeg tror måske for et år siden, så var det meget op omkring børn,
som i forvejen er i mistrivelse.
Søger grupper inde på Facebook, bliver lukket ind i det, man kalder det mørke
(10:45):
net, hvor der er en masse gode råd, som forældre og voksne omkring ikke synes er så godt.
Det er blandt andet med selskab og tips til spiseforstyrrelser.
Ja, altså, så kunne jeg forestille mig, at hvis et barn allerede er lidt i mistryk,
og så er ved at trække sig lidt, og er lidt ensom og søger på de sociale medier,
(11:06):
Så kan det blive enormt voldsomt at sidde og se på andre, der laver selskaber.
Eller hvad der ellers kan lægges op. Og den ene side, kan man sige,
det er jo det, der er på det digitale, som du er inde på.
Men så er der jo også den side af, når man opsøger de usøgende fællesskaber fysisk.
Ja, for det kan jo i værste tilfælde være fællesskaber i den kriminelle løbebane.
(11:33):
Det vil kunne være et fællesskab inden for noget med misbrug,
altså om det er stofmisbrug, alkoholmisbrug eller puffbar,
præcis, eller hvor man skal filme hinanden, der laver nogle ting,
der kan være lidt småfrælige eller sådan noget.
Den tid er der jo også i det, kan man sige, i de fysiske usunde fællesskaber.
(11:58):
Og det der med, hvis du søger et fællesskab, hvor du kan tage stoffer eller
drikke, det kan jo også blive en selvmedicinering for dem, der faktisk går og har det skidt.
Så du tænker, man sådan dulmer det lidt. Ja.
Det kan jo være, det er jo desværre sådan, at der er nogen af dem,
der lider meget af angst ude.
(12:20):
De tænker, at jeg kan hjælpe dig selv. Det går hurtigere end gennem systemet, eller hvad det kan være.
Eller finder nogle unge mennesker, der har det på samme måde,
og så kan de ligesom bekræfte hinanden i, hvor dårligt de har det.
Det er i hvert fald ikke det positive livssyn, det bliver bekræftet i.
Så det du sådan rent faktisk siger, det er, at mistrivelsen påvirker børns adfærd
(12:46):
ret så meget. Både på det indre plan.
Hvad har det her konsekvenser for en familie, når et barn er mistrykket?
Jamen, det har jo utrolig store konsekvenser. Fordi et barn i mistryksel,
selv de helt ressourcestærke familier, bliver jo mærket af det.
(13:10):
I nogle tilfælde kan det jo faktisk føre til, at familien knækker helt sammen.
Hvad mener du med knækker helt sammen? Når en familie knækker helt sammen,
det kan være, at den ene part har været den, der har kæmpet for barnet,
og den anden har simpelthen sørget for hele familien.
Og lige pludselig er der bare ikke kræfter mere, der er ikke overskud mere.
Det kan være håbet, der simpelthen ikke er der mere.
(13:32):
Altså håbet for, at barnet kommer i bedre.
Ja, og det kan jo være fyldt lidt op af at føle sig bedømt eller vurderet af
folk omkring en. Det kan være skole, det kan være familien omkring, det kan være naboerne.
Altså hele ens netværk. I nogle tilfælde har vi endda forvaltningen over os.
(13:53):
Der er jo mange samtaler, og der vil være mange papirer og alt muligt andet.
Nogle par, tænker jeg, kan ende med en skilsmisse, som i hvert fald ikke altid
kan få et barn til at trives.
Så det kan jo forstærke misdrivelsen yderligere. Og også ramme,
hvis der er andre børn i familien, så kan det jo også ramme de andre børn.
Ja, det er jo helt klart, at hvis al energi går til ét barn i familien,
(14:18):
så vil der jo være de øvrige, som ikke får præcis helt det samme.
Eller måske den, de har brug for. Og det vil jo også kunne være en konsekvens,
tænker jeg, ind i en familie.
Hvis der er andre børn, så når det andet barn ligesom er kommet retur i trivsel
igen, så er der måske plads til, at det andet barn har fået det rigtig skidt.
Det har været hårdt at se ens søsken være sådan, eller føle sig som det oversette
(14:41):
barn. og så starter møllen måske forfra.
Det kan være svært for forældre, der har kæmpet, og nu skal de til at reagere igen.
Det kan også være forældre, der har svært at komme tilbage på jobbet,
selv bliver syge med det, eller skal måske finde kræfter på at finde et nyt job.
Og det der med, at man skal finde et nyt job, man kan sige, hvis ens barn er
(15:05):
i mistrivsel, så er det jo rigtig, rigtig svært,
at tage væk hjemmefra, og passe sit job, fordi, som du selv siger,
ens energi går jo på, hvordan kan mit barn få det bedre. Ja.
Ja Der er jo nogen der Selv ryger ud i alkohol Misbrug Ja det kan jo være,
(15:27):
Der er jo nogen Der har vel tænkt Jeg har
svært ved at sove om natten Så tager jeg lige en øl Et glas vin Og det vokser
også Ja det skaber i hvert fald heller ikke En trivsel ind i familien Så man
kan sige Når et barn er i mistrivsel så er det konsekvenser både for barnet,
(15:48):
det kan også have det for forældrene, det kan også have det for søskenene.
Så faktisk et barn i mistrivsel skaber meget nemt mistrivsel i en hel familie.
Ja, så man kunne faktisk lave en sætning, der hedder et barn i mistrivsel er
en hel familie i mistrivsel. Det kunne man.
Annelie, vi har faktisk fået et lytterspørgsmål. Ja, fra sidst.
(16:11):
Og måske skulle vi gå videre til det. Det kunne vi sagtens.
Skal jeg læse det op her? Ja. Der er en lytter, der har skrevet ind til os med
et spørgsmål, der lyder.
Hvordan skældner jeg som forældre mellem normal adfærd og mistrivelse hos mit barn?
Det går nok et godt spørgsmål. Ja. Noget af det har vi jo faktisk snakket om
(16:32):
i vores tidligere episode.
Ja. Jeg tænker, vi får det, fordi det gerne må blive uddybet.
Det tror jeg også. Og først og fremmest, så vil jeg sige, at det er jo rigtig
svært, fordi man går sammen med sit barn hele tiden, og tingene sker i små skridt.
Så det kan godt være svært lige at få øje på, før man synes, det er meget slemt.
(16:54):
Så de små, små træng, altså det er jo lidt det, vi har været inde på nu.
Små ændringer i adfærden. Altså har man før,
Haft mange venner Gået til fritidsinteresser Stopper man lige pludselig med
det Er man lige pludselig ikke så glad for At gå i skole mere Eller kommer man
(17:14):
hjem hver dag Og har en klage over Nogle af vennerne.
Det er den, du mener, ikke? Jo, eller over lærerne.
Eller har man før syntes, at det at gå i skole, det har været sjovt,
og man lige pludselig ikke synes det mere end at... De små, bitte ting.
(17:34):
Og jeg tænker også lidt, som også er lidt i tråd med det, en lidt mere sort-hvid
tænkning, end ens barn har haft før. Ja.
At det sådan bliver enten eller, og der ikke er nogen nuancer imellem.
Men kan man så sige, hvis nu jeg som forældre sad og tænkte.
Jeg ved jo ikke, om det er det, der menes med spørgsmålet.
(17:54):
Men hvis nu jeg som forældre sad og tænkte, jamen mit barn har jo,
kan der godt komme hjem og klage over lærerne? Det er da ikke unormalt.
Nej, ikke hvis det er en gang imellem. Men hvis det er hele tiden,
så er man jo nødt til at finde ud af, eller ikke hele tiden,
men jo ofte, så er man jo nødt til at finde ud af, er der noget reelt omkring
den lærer, som gør, at mit barn ikke trives der?
(18:17):
Eller er der nogle andre ting i mit barns liv, som også spiller ind,
så det er en af de der små ændringer det er de små ændringer,
man skal holde øje med så man kan sige,
noget og det ved jeg, vi også snakkede lidt om noget er jo normalt i en periode,
(18:37):
men står det på i et par uger så skal man nok til at være meget mere nysgerrig
og undersøgende på, hvad det er hos børnene.
Hvad er det reelt, det dækker over? Ja.
Lige med den tænker jeg, at der er jo også det her med, at hvis man lige pludselig har svære,
altså mister nogle færdigheder, og det kan jo også være, om det er skolesamhæng,
(19:01):
at det faktisk kan være, fordi det er svære at koncentrere sig,
og så er det nemmere at brokke sig over læreren, eller det kan være svære at
huske, eller få noteret ned, eller.
Men også simple ting i hjemmet,
som man kan sige, at nu har barnet ikke kunnet sove med lyset slukket og gået
(19:24):
i skole, og lige pludselig skal det være tændt, døren skal stå åben,
de vil gerne have mor eller far siddet derinde, når man skal sove.
Altså i det øjeblik, der kommer sådan nogle ændringer, det kan da jo godt komme,
fordi man har set en uhyggelig film,
eller man har oplevet et eller andet, som har været voldsomt,
og når det er så snakket igennem, og man har drøftet det, så skulle man gerne
(19:44):
kunne vende tilbage til det stadie, man var på før.
Men sker det ikke, så skal man,
Tænke, at her er der noget, der er anderledes. Ja. Som man er nødt til at reagere
på. Som man er nødt til at reagere på. Ja.
Det kan også være, at du sagde noget med tab og færdigheder.
Det kan også være skolefaglige færdigheder.
(20:07):
Altså, man måske har været dygtig til matematik, så er man det pludselig ikke
mere. Eller man kunne komme sådan.
Den kan også. Ja.
Parameter. Og så tænker jeg faktisk også noget med konstant at føle sig misforstået. Ja.
Den kan også være en lille indikator for begyndende misdrift i fremtiden for en normal adfærd.
(20:28):
Og hvis vi skal tage det tilbage til skolesammenhæng, for vi snakker jo primært
om børn i skolealderen, så derfor vil vi jo tit lave henvisninger til skole.
Ja, og det er måske meget vigtigt at sige.
Men der tænker jeg også, at der vil være mange, kunne opstå mange,
misforståelser, både med klassekammerater, det kan også være i forbindelse med,
hvad man har fået lektier for, man måske har haft svært ved at forstå,
(20:52):
at det var det, eller har misforstået noget, eller følt, at man selv er blevet misforstået.
Oftere end det normalt.
Ja, vi er nok ved at nå ved afslutningen. Det tror jeg også, vi har været ved.
Og så vil jeg sige, at hvis I godt kunne lide den her episode,
så vil vi meget gerne have I-rader det inde i vores eller jeres podcast-app.
(21:16):
Og det vil vi simpelthen blive rigtig, rigtig glade for.
Og næste episode, som vi laver, den hedder Hvis skyld er mistrivelsen?
Og her vil vi snakke om, hvilken faktor der kan lede til mistrivelsen hos børn.
Og til sidst er der kun at sige tak, fordi I lyttede med.
(21:37):
Og vi håber, der er noget, du kan tage med dig. Og noget, du kan bruge her fra
dagens episode. På genhør næste uge.
Hej, velkommen til podcasten rundt om mistrivsel, hvor du som forælder kan få
relevant information om trivsel og hvordan man flytter børn fra mistrivsel til trivsel.
Her på den anden side af mikrofonerne sidder vi igen, Henriette Hilsgaard og
Annelie Jørgensen, og vi har endnu engang glædet os til dagens episode.
Ja, og i dag så er dagens emne jo konsekvenserne ved mistrivsel.
(00:25):
Og Annelie, hvad tænker du forældrene får ud af at lytte med i dag?
Man får lige pludselig noget forståelse Og tænker Hvor vigtigt det er at handle
Når man oplever At ens barn mistrives,
Jeg tænker også der kan være En viden Man får med sig Som er rigtig vigtig at kunne handle på,
(00:49):
Igennem den her podcast Hvor vi jo kan komme ind på forskellige ting Ja Men
hvis vi Sådan skal starte ud Så kunne jeg godt tænke mig at spørge dig Henriette.
Hvis du kan svare på, hvad vil de kortsigtede konsekvenser, det at forældre
ikke opdager, eller handler på, at deres barn mistriver?
(01:11):
At de ikke handler på mistrivelsen? Jeg tror først og fremmest,
at man er nødt til at se lidt på, hvordan ser man det også lidt?
Altså et lille skolefravær, der begynder med dage og timer, og så stille og roligt eskalerer.
(01:31):
Det er jo en af konsekvenserne. Og en anden konsekvens, det er jo den der sociale
isolation, som man kan sige, at ens barn har været udadvendt,
har været en del af klassen eller en del af fritidsinteresser.
Lige pludselig har man ikke lyst til at deltage, man har ikke lyst til at gå
til spejder eller hvad ved jeg lige.
(01:55):
Lige pludselig så er det ikke en del af gruppen i klassen men trækker sig mere
og mere for sig selv mere og mere hjemme så det at trække sig der kan man som
forældre undgå den konsekvens at barnet isolerer sig hvis man når ham det og
så tænker jeg sådan noget med.
(02:15):
Søvnforstyrrelserne som begynder at ændre måske lidt på søvnrytmen de får svære
ved at sove de har svære ved at og koncentrere sig i livet og dagen,
og altså hele det søvnmønstre, som kan få en indvirkning.
Jeg tror faktisk også, altså for lige at hoppe på den med søvnforstyrrelser,
(02:36):
det kan jo også være mareridt. Ja.
Frygten for, hvad man skal stå op til sig, eller...
Når du tænker både det der med, at man flæser mareridt, men også det,
at man vågner mange gange. Ja. Og er uden.
Ja. Fordi tankerne simpelthen kommer dit. Det fører jo videre til noget af det
andet Som på kort sigt man kan kalde Nervositet Og en usikkerhed For hvad vil
(03:00):
dagen bringe Eller hvordan skal man overskue Det der lige kommer Eller man skal
til Det kan også være noget som.
Familiesammenkomster Man ikke så meget har lyst til mere Så det er jo ikke kun
skolerelateret Men på alle områder Hvor man kan mærke at der er nogle ting Der
er inde på sig Men kunne man så også sige,
(03:24):
Lige for at hoppe lidt tilbage Til det med sjovforstyrrelsen,
Fordi der er jo også nogle forældre, der så vil tænke, jamen mit barn sover
ikke særlig meget, fordi han eller hun sidder og gamer, eller er på computeren.
Kunne man se det som en kortsigtet konsekvens?
Ja, hvis det vokser. Og så er der jo igen, der er hele tiden spørgsmål om,
(03:48):
at det er en social isolation, hvis man så også har et samvær med andre.
Men det er det jo, Det er jo, hvis
man fravælger samværet helt med andre mennesker og kun har det online.
Så det er jo også en afværing af, hvad det er. Men det er da et vigtigt parameter
at have med inden, når vi snakker på kort sigt.
Jeg kunne også forestille mig, at hvis et barn ender med over en lidt længere
(04:13):
periode og spiller om natten, så kan misdrivelsen godt opstå som følge af det.
Og jeg tror også mere man skal, eller ikke mere men man også kan tænke det er
en konsekvens af at være i mistrivsel at man søger mere tid på,
medierne, på spil eller som i, eller at man bruger mere tid i den verden, end hvis man var i ja,
(04:42):
det er jeg enig med dig jeg tror faktisk også den anden kan fordi så kan det
være svært så hopper man tilbage til det begyndende skole fra hverken,
som jo så vil opstå, hvis man ikke får sovet, eller man kommer for sent.
Og så kan usikkerheden komme, og jeg synes, det er pinligt at komme for sent
i timerne. Sådan kan det også rulle, ikke?
Og det var sådan nogle af de kortsigtede konsekvenser, vi lige var inde på.
(05:06):
Hvad tror du, de langsigtede konsekvenser, hvad er det, at forældre ikke handler
på eller når at opdage, at deres barn er mistet?
De er jo faktisk ret roligt. Altså, vi er faktisk ude i sådan noget som sundhedsproblematikker.
For eksempel, at man har en øget risiko for livsstilssygdomme,
(05:27):
man har en øget risiko for diabetes og kroniske sygdomme.
Og samtidig får man faktisk et nedsat immunforsvar, så man på den måde lettere
bliver syg, når man ikke er i trivsel.
Ja, man tiltrækker lidt mere.
Tror du, at det kan skyldes, altså ens immunforsvar bliver dårligere?
(05:53):
Tror du, det kan skyldes, at kroppen så er i gang med at kæmpe for noget andet?
Helt sikkert. Altså det er jo et sammenspil, der er mellem det ændrer og det
yder, det er der ingen tvivl om.
Man ved jo også, at sådan noget, som vi før var inde på, med på det kortsigtede,
at den der usikkerhed og nervøsitet, man kan gå med, som vi alle sammen kender lidt.
(06:16):
Hvis man går i den tilstand i længere tid, så er det jo, at det får nogle lidt større konsekvenser.
Det kan faktisk sætte sig til at være angst, og for nogen kan det udvikle sig også til depressioner.
Så man ved jo rigtig meget om, at de her mentale sundhedsproblemer,
altså risikoen for at få en af dem, bliver større, når man er i strøvelsen.
(06:39):
Kan man sammenligne det lidt med alt, fordi det har vi jo mange voksne mennesker,
der også bliver stressramte.
De har også en større tendens til at hælde en masse sygdomme til sig.
Ja, det er for kløveled, for lungbetændelse.
Det er i samme genre.
Og man kan sige sådan endnu længere ud, og det er jo noget, vi også ved noget om i ungdommen i dag,
(07:04):
at dem, som har haft det svært, og i øjeblikket har der været ret meget om det
på de sociale medier, at der er nogen, der står med et skilt om,
at de føler sig ensomme, og man tænker, at det er jo et kæmpeflot skridt at
tage for at søge noget kontakt.
Men en af de der langtidskonsekvenser, det er faktisk en enorm ensomhed, altså at man er alene.
På sigt, så får det jo kæmpe betydning for ens uddannelse, for ens karriere.
(07:31):
Og endnu længere ude, så får det også betydning for ens familiedannelse.
Fordi når man har været meget isoleret, så bliver man også udfordret på relationer
desværre, og indgå i relationer på baggrund af, at man ikke har øvet det på
samme måde, som andre har haft mulighed for.
Ja, så det har mange langsigtede konsekvenser, som man måske ikke lige tænker over i første omgang.
(07:57):
Ja, og jeg tænker, hvis vi også skal kigge ind i familien som helhed med et
barn, der mistræves, så kan en af de langsigtede konsekvenser jo også være,
at forældrenes arbejde ryger.
Ja. Eller at forældrenes sundhed egentlig også bliver mærket.
Ja. Ja, og når du siger det med ensomhed med børn, så er der jo også noget,
(08:19):
der viser, at nogle af de børn, der er ensomme, søger nogle lidt mere usunde fællesskaber.
Det kommer vi faktisk ind på lidt senere, tænker jeg, fordi det er jo også et
ret vigtigt inde i sig selv.
Du sagde før noget med stress så synes jeg også det er vigtigt at sige at man
ved noget om at de børn som har været i mistrivsel igennem længere tid de er
(08:43):
jo også meget eksploneret for at få stress så,
hvad kan man sige der er mange.
Følgevirkninger hvis man går i mistrivsel langvejt og så er de også på langt
sigt spiller ind i voksenlivet,
(09:03):
Ja, det kan være vi lige skal Lige lave en pause Og fortælle om vores Vi har
jo også nogle Hvad hedder det?
En Facebook profil Og vi har en Instagram profil Ja Og de hedder sådan set Hvad hedder det?
Trypshåret Giver Danmark Og det er Det hedder de begge to Og der er man velkommen
(09:31):
til til at komme ind og følge og se, hvad vi får lagt op der.
Vi vil i hvert fald løbende komme med information og inspiration,
nogle råd til, hvordan man kan hjælpe sit barn i trivsel. Ja.
Og så er vi sådan lidt tilbage ved emnet igen. Ja.
Måske skal vi snakke lidt om den, eller hvordan kan det påvirke børns affærd, hvis de mistrives?
(09:57):
Det var jo faktisk lidt også det, vi var lidt inde på, fordi der er jo det her
med eksempelvis dem, der er ensomhed, og de kan søge de her usunde fællesskaber.
Og der er nogle, tænker jeg, der søger dem både på de digitale platforme,
om det kan være spil eller TikTok eller Snapchat.
Det er meget forskelligt. Der er også nogle platformer, som jeg helt sikkert
(10:21):
overhovedet ikke kender til.
Og en gang imellem lige høre, at lige nu er det jo fuldstændig højaktuelt med,
hvad det er, børn ser på de sociale platformer.
Tidligere, jeg tror måske for et år siden, så var det meget op omkring børn,
som i forvejen er i mistrivelse.
Søger grupper inde på Facebook, bliver lukket ind i det, man kalder det mørke
(10:45):
net, hvor der er en masse gode råd, som forældre og voksne omkring ikke synes er så godt.
Det er blandt andet med selskab og tips til spiseforstyrrelser.
Ja, altså, så kunne jeg forestille mig, at hvis et barn allerede er lidt i mistryk,
og så er ved at trække sig lidt, og er lidt ensom og søger på de sociale medier,
(11:06):
Så kan det blive enormt voldsomt at sidde og se på andre, der laver selskaber.
Eller hvad der ellers kan lægges op. Og den ene side, kan man sige,
det er jo det, der er på det digitale, som du er inde på.
Men så er der jo også den side af, når man opsøger de usøgende fællesskaber fysisk.
Ja, for det kan jo i værste tilfælde være fællesskaber i den kriminelle løbebane.
(11:33):
Det vil kunne være et fællesskab inden for noget med misbrug,
altså om det er stofmisbrug, alkoholmisbrug eller puffbar,
præcis, eller hvor man skal filme hinanden, der laver nogle ting,
der kan være lidt småfrælige eller sådan noget.
Den tid er der jo også i det, kan man sige, i de fysiske usunde fællesskaber.
(11:58):
Og det der med, hvis du søger et fællesskab, hvor du kan tage stoffer eller
drikke, det kan jo også blive en selvmedicinering for dem, der faktisk går og har det skidt.
Så du tænker, man sådan dulmer det lidt. Ja.
Det kan jo være, det er jo desværre sådan, at der er nogen af dem,
der lider meget af angst ude.
(12:20):
De tænker, at jeg kan hjælpe dig selv. Det går hurtigere end gennem systemet, eller hvad det kan være.
Eller finder nogle unge mennesker, der har det på samme måde,
og så kan de ligesom bekræfte hinanden i, hvor dårligt de har det.
Det er i hvert fald ikke det positive livssyn, det bliver bekræftet i.
Så det du sådan rent faktisk siger, det er, at mistrivelsen påvirker børns adfærd
(12:46):
ret så meget. Både på det indre plan.
Hvad har det her konsekvenser for en familie, når et barn er mistrykket?
Jamen, det har jo utrolig store konsekvenser. Fordi et barn i mistryksel,
selv de helt ressourcestærke familier, bliver jo mærket af det.
(13:10):
I nogle tilfælde kan det jo faktisk føre til, at familien knækker helt sammen.
Hvad mener du med knækker helt sammen? Når en familie knækker helt sammen,
det kan være, at den ene part har været den, der har kæmpet for barnet,
og den anden har simpelthen sørget for hele familien.
Og lige pludselig er der bare ikke kræfter mere, der er ikke overskud mere.
Det kan være håbet, der simpelthen ikke er der mere.
(13:32):
Altså håbet for, at barnet kommer i bedre.
Ja, og det kan jo være fyldt lidt op af at føle sig bedømt eller vurderet af
folk omkring en. Det kan være skole, det kan være familien omkring, det kan være naboerne.
Altså hele ens netværk. I nogle tilfælde har vi endda forvaltningen over os.
(13:53):
Der er jo mange samtaler, og der vil være mange papirer og alt muligt andet.
Nogle par, tænker jeg, kan ende med en skilsmisse, som i hvert fald ikke altid
kan få et barn til at trives.
Så det kan jo forstærke misdrivelsen yderligere. Og også ramme,
hvis der er andre børn i familien, så kan det jo også ramme de andre børn.
Ja, det er jo helt klart, at hvis al energi går til ét barn i familien,
(14:18):
så vil der jo være de øvrige, som ikke får præcis helt det samme.
Eller måske den, de har brug for. Og det vil jo også kunne være en konsekvens,
tænker jeg, ind i en familie.
Hvis der er andre børn, så når det andet barn ligesom er kommet retur i trivsel
igen, så er der måske plads til, at det andet barn har fået det rigtig skidt.
Det har været hårdt at se ens søsken være sådan, eller føle sig som det oversette
(14:41):
barn. og så starter møllen måske forfra.
Det kan være svært for forældre, der har kæmpet, og nu skal de til at reagere igen.
Det kan også være forældre, der har svært at komme tilbage på jobbet,
selv bliver syge med det, eller skal måske finde kræfter på at finde et nyt job.
Og det der med, at man skal finde et nyt job, man kan sige, hvis ens barn er
(15:05):
i mistrivsel, så er det jo rigtig, rigtig svært,
at tage væk hjemmefra, og passe sit job, fordi, som du selv siger,
ens energi går jo på, hvordan kan mit barn få det bedre. Ja.
Ja Der er jo nogen der Selv ryger ud i alkohol Misbrug Ja det kan jo være,
(15:27):
Der er jo nogen Der har vel tænkt Jeg har
svært ved at sove om natten Så tager jeg lige en øl Et glas vin Og det vokser
også Ja det skaber i hvert fald heller ikke En trivsel ind i familien Så man
kan sige Når et barn er i mistrivsel så er det konsekvenser både for barnet,
(15:48):
det kan også have det for forældrene, det kan også have det for søskenene.
Så faktisk et barn i mistrivsel skaber meget nemt mistrivsel i en hel familie.
Ja, så man kunne faktisk lave en sætning, der hedder et barn i mistrivsel er
en hel familie i mistrivsel. Det kunne man.
Annelie, vi har faktisk fået et lytterspørgsmål. Ja, fra sidst.
(16:11):
Og måske skulle vi gå videre til det. Det kunne vi sagtens.
Skal jeg læse det op her? Ja. Der er en lytter, der har skrevet ind til os med
et spørgsmål, der lyder.
Hvordan skældner jeg som forældre mellem normal adfærd og mistrivelse hos mit barn?
Det går nok et godt spørgsmål. Ja. Noget af det har vi jo faktisk snakket om
(16:32):
i vores tidligere episode.
Ja. Jeg tænker, vi får det, fordi det gerne må blive uddybet.
Det tror jeg også. Og først og fremmest, så vil jeg sige, at det er jo rigtig
svært, fordi man går sammen med sit barn hele tiden, og tingene sker i små skridt.
Så det kan godt være svært lige at få øje på, før man synes, det er meget slemt.
(16:54):
Så de små, små træng, altså det er jo lidt det, vi har været inde på nu.
Små ændringer i adfærden. Altså har man før,
Haft mange venner Gået til fritidsinteresser Stopper man lige pludselig med
det Er man lige pludselig ikke så glad for At gå i skole mere Eller kommer man
(17:14):
hjem hver dag Og har en klage over Nogle af vennerne.
Det er den, du mener, ikke? Jo, eller over lærerne.
Eller har man før syntes, at det at gå i skole, det har været sjovt,
og man lige pludselig ikke synes det mere end at... De små, bitte ting.
(17:34):
Og jeg tænker også lidt, som også er lidt i tråd med det, en lidt mere sort-hvid
tænkning, end ens barn har haft før. Ja.
At det sådan bliver enten eller, og der ikke er nogen nuancer imellem.
Men kan man så sige, hvis nu jeg som forældre sad og tænkte.
Jeg ved jo ikke, om det er det, der menes med spørgsmålet.
(17:54):
Men hvis nu jeg som forældre sad og tænkte, jamen mit barn har jo,
kan der godt komme hjem og klage over lærerne? Det er da ikke unormalt.
Nej, ikke hvis det er en gang imellem. Men hvis det er hele tiden,
så er man jo nødt til at finde ud af, eller ikke hele tiden,
men jo ofte, så er man jo nødt til at finde ud af, er der noget reelt omkring
den lærer, som gør, at mit barn ikke trives der?
(18:17):
Eller er der nogle andre ting i mit barns liv, som også spiller ind,
så det er en af de der små ændringer det er de små ændringer,
man skal holde øje med så man kan sige,
noget og det ved jeg, vi også snakkede lidt om noget er jo normalt i en periode,
(18:37):
men står det på i et par uger så skal man nok til at være meget mere nysgerrig
og undersøgende på, hvad det er hos børnene.
Hvad er det reelt, det dækker over? Ja.
Lige med den tænker jeg, at der er jo også det her med, at hvis man lige pludselig har svære,
altså mister nogle færdigheder, og det kan jo også være, om det er skolesamhæng,
(19:01):
at det faktisk kan være, fordi det er svære at koncentrere sig,
og så er det nemmere at brokke sig over læreren, eller det kan være svære at
huske, eller få noteret ned, eller.
Men også simple ting i hjemmet,
som man kan sige, at nu har barnet ikke kunnet sove med lyset slukket og gået
(19:24):
i skole, og lige pludselig skal det være tændt, døren skal stå åben,
de vil gerne have mor eller far siddet derinde, når man skal sove.
Altså i det øjeblik, der kommer sådan nogle ændringer, det kan da jo godt komme,
fordi man har set en uhyggelig film,
eller man har oplevet et eller andet, som har været voldsomt,
og når det er så snakket igennem, og man har drøftet det, så skulle man gerne
(19:44):
kunne vende tilbage til det stadie, man var på før.
Men sker det ikke, så skal man,
Tænke, at her er der noget, der er anderledes. Ja. Som man er nødt til at reagere
på. Som man er nødt til at reagere på. Ja.
Det kan også være, at du sagde noget med tab og færdigheder.
Det kan også være skolefaglige færdigheder.
(20:07):
Altså, man måske har været dygtig til matematik, så er man det pludselig ikke
mere. Eller man kunne komme sådan.
Den kan også. Ja.
Parameter. Og så tænker jeg faktisk også noget med konstant at føle sig misforstået. Ja.
Den kan også være en lille indikator for begyndende misdrift i fremtiden for en normal adfærd.
(20:28):
Og hvis vi skal tage det tilbage til skolesammenhæng, for vi snakker jo primært
om børn i skolealderen, så derfor vil vi jo tit lave henvisninger til skole.
Ja, og det er måske meget vigtigt at sige.
Men der tænker jeg også, at der vil være mange, kunne opstå mange,
misforståelser, både med klassekammerater, det kan også være i forbindelse med,
hvad man har fået lektier for, man måske har haft svært ved at forstå,
(20:52):
at det var det, eller har misforstået noget, eller følt, at man selv er blevet misforstået.
Oftere end det normalt.
Ja, vi er nok ved at nå ved afslutningen. Det tror jeg også, vi har været ved.
Og så vil jeg sige, at hvis I godt kunne lide den her episode,
så vil vi meget gerne have I-rader det inde i vores eller jeres podcast-app.
(21:16):
Og det vil vi simpelthen blive rigtig, rigtig glade for.
Og næste episode, som vi laver, den hedder Hvis skyld er mistrivelsen?
Og her vil vi snakke om, hvilken faktor der kan lede til mistrivelsen hos børn.
Og til sidst er der kun at sige tak, fordi I lyttede med.
(21:37):
Og vi håber, der er noget, du kan tage med dig. Og noget, du kan bruge her fra
dagens episode. På genhør næste uge.
Popular Podcasts
Crime Junkie
Does hearing about a true crime case always leave you scouring the internet for the truth behind the story? Dive into your next mystery with Crime Junkie. Every Monday, join your host Ashley Flowers as she unravels all the details of infamous and underreported true crime cases with her best friend Brit Prawat. From cold cases to missing persons and heroes in our community who seek justice, Crime Junkie is your destination for theories and stories you won’t hear anywhere else. Whether you're a seasoned true crime enthusiast or new to the genre, you'll find yourself on the edge of your seat awaiting a new episode every Monday. If you can never get enough true crime... Congratulations, you’ve found your people. Follow to join a community of Crime Junkies! Crime Junkie is presented by audiochuck Media Company.
24/7 News: The Latest
The latest news in 4 minutes updated every hour, every day.
Stuff You Should Know
If you've ever wanted to know about champagne, satanism, the Stonewall Uprising, chaos theory, LSD, El Nino, true crime and Rosa Parks, then look no further. Josh and Chuck have you covered.