June 4, 2024 • 18 mins
I denne episode diskuterer Anella Jørgensen og Henriette Hindsgaul de mange faktorer, der kan påvirke børns trivsel. Fra samfundsmæssige forventninger og skolemiljøer til genetik og familieforhold.
Vi taler om samfundets konstant stigende rolle i børn og unges mistrivsel, og hvordan man som forælder kan navigere i en kompleks verden af egne og andres forventninger, pres, normer og idealer.
Lyt med og hør mere om, hvordan du kan støtte dit barn bedst muligt.
Desuden besvarer vi et lytterspørgsmål om teenagepigers brug af sociale medier og de konflikter, det kan medføre. Få gode råd til, hvordan man kan sætte rammer og skabe en sund balance i familiens hverdag.
Tak fordi du lytter med, og husk at følge os på sociale medier (FB + IG) for flere opdateringer og inspiration.
Lytterspørgsmål til: podcast@trivselsraadgiverne.dk
Mark as Played
Transcript
Episode Transcript
Available transcripts are automatically generated. Complete accuracy is not guaranteed.
(00:00):
Hej og velkommen til podcasten rundt om mistrivsel, hvor du som forælder kan
få relevant information om trivsel og hvordan man kan flytte børn fra mistrivsel til trivsel.
Her på den anden side af mikrofonerne, der sidder vi igen, Anette Jørgensen
og jeg selv, Nette Hinsgaard.
(00:21):
Vi har glædet os rigtig meget til dagens episode.
Annelie, hvad får forældrene ud af at lytte til dagens podcast,
som i dag har temaet, Hvis skyld er mistrivelsen?
Jamen, de vil jo kunne få det forhåbentlig ud af det, at de kan blive løftet
(00:41):
lidt af den skyldfølelse, de kan gå rundt med.
Og nogle forældre går også rundt med en følelse af skar, som jeg også vil,
eller vi håber, at de kan fjerne sig lidt fra,
så vil de også kunne få det med sig, at de kan få en forståelse af,
hvordan nogle forskellige faktorer kan føre til mistrivelsen.
(01:03):
Faktorer, som man et eller andet sted ikke altid har en stor indvirkning på,
før mistrivelsen er sket, som man så kan handle derefter.
Og nu er vi simpelthen videre til selve dagens emne. Det er jo normalt,
at forældre føler sig skyldige og er skamfulde over, at deres børn mistrives.
(01:25):
Men er det egentlig forældrenes skyld, når børnene mistrives? Nej, typisk er det ikke.
Men der er flere faktorer, der spiller af.
Det er nogle samfundsmæssige faktorer, som tager nogle forventningspres,
nogle idealer, noget individualisering.
Så kan det være skolemiljøer, hvor der er noget mobning. Det kan være manglende
(01:48):
støtte fra lærere. Det kan være det akademiske pres.
Så kan der være noget genetik og biologi, som er disponeret for noget.
Så kan der være nogle helt individuelle faktorer, der også kan spille ind.
Der er noget familieforhold.
Hvis en familie har været udsat for skilsmisse, for eksempel.
Det kan også have en indvirkning. Så der er flere faktorer.
(02:12):
Men hvis vi så hopper videre derfra, så hvilken rolle spiller samfundet i børns mistræffelse?
Jeg tror, at man skal tænke, eller jeg tror ikke, jeg ved det faktisk,
at vi virkelig skal se på, at vi har et samfund i forandring.
Og i den her forandringsproces, så er noget af det, man skal holde øje med,
(02:35):
det er, at børn i dag bliver opdraget via institutioner, altså fra vuggestue
og de personskift, der følger med der.
Så er det blevet i målkultur, altså allerede fra vuggestuen af,
så har man nogle krav til, hvad skal børn kunne på et vist tidspunkt i deres alder.
Faktisk af hele det pres- og præstationskrav gældende gennem hele uddannelsessystemet.
(03:01):
Og vi er gået lidt bort fra fællesskabet og snakker mere om individualisering.
Så er der rigtig mange valgmuligheder. De valgmuligheder betyder også,
at du har taget et valg, og det er du selv ansvarlig for.
Og så er der hele den skolekultur og det miljø, der er i øjeblikket,
(03:23):
som vi jo også hører rigtig meget om i medierne, med mobbning,
med vold, med forlade og numeringer osv.
Nu sidder jeg og tænker, at du nævner individualisering frem for fællesskabet.
Hvordan kan det være en faktor, der kan spille ind til mistræftelsen?
(03:46):
Jamen, det spiller jo meget ind, fordi man bliver målt og varet som individ,
og altså man også spejler sig i andre,
som på de sociale medier og alle mulige steder, som viser et billede af et liv,
som jo ikke er et glansbillede.
Så på den vej kan man sige, at der er mange forskellige rum,
(04:11):
hvor man bliver set som et individ og holder sig op imod nogle andre,
men som jo ikke er et fællesskab.
Ja, og kan man sige det på den måde her, at vi mennesker også lidt er et flokdyr,
så derfor har vi også brug for de fællesskaber?
Ja, det kan man godt. Og man kan også sige, at hvis man kun selv også kigger
(04:34):
på sig selv, så glemmer man jo også at løfte sig lidt op i et perspektiv og kigge ud på andre.
Ja, men vores system ligger jo op til, altså hele vores samfund ligger jo op
til, at vi bliver varet som enkel individer.
Ja, og derfor kommer jeg straks til at tænke på de sociale medier igen,
(04:56):
som jo også er sådan en måling på det enkelte individ og med egen profil og sådan noget.
Og så lige for at vende den til det positive, så har vi også sociale medier her.
Hos os. Vi har en profil på Facebook,
som hedder Trivselsrådgiverne Danmark. Og vi har en profil på Instagram,
(05:17):
som også hedder Trivselsrådgiverne Danmark.
Og der vil vi opfordre til, at man kan gå ind og følge os, fordi der lægger
vi også løbende informationer op.
Man kan få nogle ord omkring trivsel, man kan blive inspireret.
Derudover så ser vi jo også rigtig gerne, at I lytter og sender nogle lytterspørgsmål
ind, som vi vil tage op i vores følgende afsnit.
(05:40):
Og dem, de kan sendes til vores e-mailadresse, der hedder spørgsmål-trivselsrådgiverne
og det er rådgiverne med to a'er.dk Ja.
Jeg tror faktisk, jeg har lyst til at uddøbe lidt mere op omkring det med samfundet.
Fordi jeg sad faktisk og tænkte på, da du nævnte alt det der med Soami og den
(06:05):
måde, vi indgår i et samfund på. at samfundet ligger jo også vores uddannelser til rette for os.
Det kan godt være, at vi har et valg i, hvilken uddannelse vi gerne vil,
men der sidder faktisk et samfund, der har bestemt, hvilke uddannelser, der har værdi i dag.
Og det, der har værdi i dag, det er måske lidt mere det akademiske,
(06:25):
selvom der bliver talt meget om håndværkeruddannelse.
Så der ligger jo også et pres i hele uddannelsessystemet for,
hvilken vej man skal gå. Ja, og jeg kommer bare til at tænke på det der med,
at det kører jo også på det enkelte individ.
Man får det ind allerede fra barns ben. Du skal meget hurtigt i skolesystemet
(06:45):
gøre dig nogle tanker om, hvad vil du gerne være? Hvad kræver det at komme dertil?
Ja, og så den vej kom jeg så til at tænke på.
Altså gennem samfundet, gennem forskellige steder, så er der også noget omkring køn.
Og det tænker jeg også er en helt anden faktor Nu er der rigtig mange forskellige
(07:09):
måder I forhold til seksualitet Og der tænker jeg også Der er både noget rigtigt
og forkert Alt efter hvor du bevæger dig I dit netværk,
Og det fører rigtig meget godt videre Til det der hedder Til spørgsmålet der
kunne hedde Hvordan indvirker genetik og biologi På børnsmistræffen,
(07:32):
Jamen, det er sådan, at vi alle sammen kan være født forskelligt.
Nogle kan være født med en helt særlig storbarhed.
Nogle kan være født med et anderledes temperament. Vi fødes jo med forskellige
temperamenter og hvad vi kan.
Så er der forskellig robusthed. Altså hvad man kan modstå og hvad man kan være i.
(07:57):
Og der er jo flere ting også, for at vende tilbage til det med køn og sådan
noget, der kan også være noget der, hvor man måske rigtig tidligt i barndommen
allerede har været i tvivl eller følt sig fanget i en forkert krop.
Det med ikke at blive set eller forstået af sin omverden, som,
(08:19):
hvis vi så skal kigge rent på familien, kan have svært ved at forstå og sætte sig ind i det.
Det kan også føre til noget mistryk, i hvert fald. Du nævnte medfødt sovebarhed.
Hvad kunne det være? Jamen, det kunne være...
Jamen, man kan fx være... Der er nogen...
(08:40):
Jeg tror, der er blevet brugt nogle ord gennem tiden. med sensitive børn. Ja.
Og der var på et tidspunkt, hvor der var rigtig mange børn, der blev opdaget
som værende sensitive. Det kan være noget for lyde.
Og der er nogle børn, man rigtig tidligt i de første leveår opdager,
at det her barn reagerer faktisk voldsomt på lyde.
(09:02):
Der er man jo født med en anden sorgfrihed. Og mange forældre vil opdage,
at deres børn allerede rigtig, rigtig tidligt, for næsten de er født, så er de forskellige.
Og nogen kan tåle at høre på støvsuren, hvor andre ligger og skriger.
Så der er jo også sådan noget afligt med den her medfødte sårbarhed,
som kunne være, hvis man havde forældre, der var psykisk syge. Det kan der sammen være.
(09:30):
Og der er jo også noget om, at nogen er jo født med samme diagnose som deres
forældre, som også kan ligge i det.
Og som først er opdaget senere i livet det kan også være at det er kroniske
sygdomme for den sags skyld der også kan spille ind i om man trives eller ikke
trives så nævnte du et medfødt temperament ja,
(09:54):
jamen der er jo nogen der har et temperament som giver dem en eller anden kraft
til at kunne kæmpe sig lidt bedre fra i livet som kan modstå mere modstand mm.
Og det handler ikke om, at der er noget, der hedder svag og stærk.
Det handler simpelthen om, at vi er født med til at kunne modstå.
(10:15):
Og det er også meget forskelligt.
Kunne det være lidt det der med, at et barn kan reagere ved at blive enormt
ked af, at det er indadvendt, hvis det ønske, det har, ikke lige kan blive opfyldt.
Og et andet barn med det samme ønske ville bare sige, nå pjyt,
så finder jeg noget andet, eller jeg tager en anden vej.
Er det på den måde, du mener? Men det kunne også være, hvis vi skal kigge ind
(10:40):
i skoleregi, så kunne det være en klasse, hvor der er enormt meget støj. Ja, rigtig meget støj.
Der vil også være meget forskelligt, hvordan hver elev klarer det.
Men alle er enige om, at de sidder i det samme lokale.
Nogen kan godt håndtere at være i det, selvom der ikke er nogen, der bryder sig op det.
(11:00):
Og så er der andre. Man kan sige, at der er nogen, der bare selv finder sig
en strategi for at være i det, og kan være i det på den måde.
Og nogen har virkelig brug for hjælp, fordi de formår ikke det.
Så det du også siger, det er, at der er nogen, der laver deres egen overlevelsesstrategier
i det, og der er andre, der skal have tilbudt nogle strategier for at være i det.
(11:21):
Og nogen overlevelsesstrategier er rigtig gode, og andre er ikke så hensigtsmæssige. Ja.
Jeg får lyst til at spørge dig, hvad kunne være, for nu har vi lige været inde
på det rent biologiske og genetiske, men hvad kunne være den største risiko
for et barns mistryk, hvis vi kigger inden for familiens rammer?
(11:43):
Altså inden for, hvad sker der i familien? Ja, for nu har vi været lidt omkring skole og biologi.
Jamen, så vil man jo snakke meget om det der kommunikationsniveau.
Altså, hvor dygtig er familien til at tale sammen? Hvor dygtige er de til at
sætte ord på de følelser, der er, de ting, der skal ske.
(12:05):
Og så vil man også snakke om, at skildkisse faktisk er en af de ret store faktorer
til at skabe mistrivelse for børn.
Og det handler jo meget om den ambivalenthed, det er for barnet,
som jo selvfølgelig gerne vil være som udgangspunkt med begge sine forældre.
Og man kan jo selv forestille sig hvordan det er at være det ene sted og gå
(12:28):
og tænke man også vil være det andet sted at det bliver meget dilemmafyldt og så må vi jo også være,
åbne og sige igen, her spiller kommunikationen ind altså hvordan er man til at.
Samarbejde om det er begge parter selvfølgelig gerne vil det allerbedste for
ens børn men der er jo også en grund til at man er gået fra hinanden og ikke
(12:51):
kunne få det til at fungere som familie Ja,
og at det kan blive holdt væk fra barnet, så barnet ikke oplever skyld.
Ja, fordi vi har et lytterspørgsmål, og jeg har faktisk lyst til at sige,
at når emnet handler jo om, hvis skyld det er,
så når du nævner det med skilsmisse og sådan noget dårlig kommunikation,
(13:12):
så handler det jo ikke om at pålægge skyld, men om at sige, at det er der faktisk også. Det er der.
Desværre ja. Ja. Og det er jo ikke nogen skyld, at et forhold ikke går længere. Nej.
Bestemt ikke. Men det kan godt have nogle konsekvenser for børn.
Og vi ved, det har det. Ja.
Så det handler jo om at få det gjort på en meget ond måde, og have en meget
(13:36):
stor bevidsthed med sig.
Så skaber det jo ikke mistryk. Så det er jo sådan med at finde ud af,
hvordan kan man gøre det.
Men vi er så heldige, at vi har fået et lyttespørgsmål. Ja.
Skal jeg læse det op? Det får du lov til. Ja, hej med jer.
Tak for tre interessante episoder. Jeg har en teenage pige på 14 år,
(13:58):
som i min og min mands optik, bruger alt for meget tid på sociale medier i løbet af dagen.
Den ryger frem på alle tidspunkter, også under fælles aktiviteter,
som spisning, tv-hygge, shoppeture eller lignende.
Det fører ofte til konflikt, når vi nævner det for hende og beder hende at lægge den væk.
Hvad skal vi være opmærksomme på i forhold til hendes adfærd?
(14:21):
Og for lyst til at starte med at sige tak for spørgsmålet. Det er et, vi...
Vi egentlig godt kan ligge genkendende til. Jeg tænker, det er et mange,
mange forældre kan ligge genkendende til.
Hvis man skal se på, hvad vil være vigtigt at være særligt opmærksom på,
(14:43):
så er det noget af det, vi også var inde på i vores sidste episode,
det her med de små ændringer, adfærden efterfølgende.
Og det kan godt være, at hun jo, hvad skal man sige, de fravælger ting,
eller ikke er helt til stede, når man er på shoppetur, eller sidder og spiser.
Men jeg tror, det er vigtigt, stadigvæk, at få det sagt højt,
(15:06):
når man gerne vil have, at telefonen ryger væk.
Er vi ude i, at hun så fuldstændig ikke får spist?
Eller hvad er den nysgerrige på? Før man må sidde og kigge med, hvad er det?
Når jeg lige hører spørgsmålet, så synes jeg faktisk, at telefonen allerede fylder for meget.
Fordi, Kan man ikke have en aftale om at lægge den væk, når man spiser, men den skal tages fra?
(15:30):
Kan man ikke have en hyggestund, hvor den ikke fylder?
Så er det allerede lidt for meget.
Og så tænker jeg, at det første, man må prøve for at finde ud af,
om det faktisk er helt skævt på vej, det er jo, kan man lave nogle rammer?
Kan man lave nogle regler?
Kan man sige, at hele familien ikke har telefonen, når man sidder og spiser,
(15:53):
og hele familien lægger deres telefoner væk, når man sidder og hæver en film sammen.
Den der med at gøre det hele fælles, for igen også at fjerne det fra det individuelle.
Så hvis der er en Ralf ved spisetid eller på shoppeture, og de børn spejler sig,
(16:13):
men hvis vi skal se på, hvad skal hun være, eller han, være særlig opmærksom
på i forhold til adfærd, så tror jeg, det er de der ting, som bliver der ikke spist.
Det bliver der, altså, fordi jeg tror også godt, at lytteren her er klar over, at den fylder for meget.
(16:34):
Men spørgsmålet er, om man kan mindske det, så det bliver på et tåligt niveau,
eller om den her pige, hun er så afhængig af at være på.
For det her, det lyder som om, det handler meget om at være på.
Så kan det faktisk være et snap og sådan noget. Så kan det være nogle af de
der små stresssymptomer.
Får hun overhovedet sovet? Sådan noget kan man være opmærksom på. Får hun sovet nok?
(16:57):
Fylder den også, når hun skal sove? Og var der beskeder hjem fra skolen om,
at hun ikke er nærværende end nok i skolen, forfuldt med.
Kan hun ikke koncentrere sig? Så nogle ting vil jeg begynde at være opmærksom på.
Det, jeg kommer simpelthen helt til at tænke på, eller lige nu, så er det jo også,
meget, meget oppe i medierne med, at regeringen har sat en aldersgrænse på 15
(17:23):
år fra TikTok og Snapchat, men at de store giganter, de vil jo ikke,
følge op på det. De vil ikke følge de regler, der er.
Så det er jo forståeligt, at det er et kæmpe problem lige nu,
som både er et problem i familier, men det er faktisk også et samfundsproblem. Ja, det er det.
Vi skal faktisk til at runde af. Ja. Men igen er det jo et emne,
(17:48):
man godt kunne brede meget mere ud.
Jeg får lyst til at se, hvis episoden er en, I kunne lide, eller I har lyttet
med i hvert fald, så kan man rate os inde i den podcast app, hvor du lytter podcast.
Og gerne en god rate, det vil vi blive meget glade for.
Vores næste episode, den hedder Forskning og anerkendt pædagogisk teori om mistrivsel og trivsel.
(18:14):
Og der vil vi jo snakke meget mere ind i, hvad vi egentlig ved fra forskning
og fra pædagogisk teori om børns udvikling.
Og så til sidst er der jo faktisk bare at sige, at tak fordi I lyttede med.
Og vi håber, at I vil kunne tage noget af dagens episode med. På genhavn.
Hej og velkommen til podcasten rundt om mistrivsel, hvor du som forælder kan
få relevant information om trivsel og hvordan man kan flytte børn fra mistrivsel til trivsel.
Her på den anden side af mikrofonerne, der sidder vi igen, Anette Jørgensen
og jeg selv, Nette Hinsgaard.
(00:21):
Vi har glædet os rigtig meget til dagens episode.
Annelie, hvad får forældrene ud af at lytte til dagens podcast,
som i dag har temaet, Hvis skyld er mistrivelsen?
Jamen, de vil jo kunne få det forhåbentlig ud af det, at de kan blive løftet
(00:41):
lidt af den skyldfølelse, de kan gå rundt med.
Og nogle forældre går også rundt med en følelse af skar, som jeg også vil,
eller vi håber, at de kan fjerne sig lidt fra,
så vil de også kunne få det med sig, at de kan få en forståelse af,
hvordan nogle forskellige faktorer kan føre til mistrivelsen.
(01:03):
Faktorer, som man et eller andet sted ikke altid har en stor indvirkning på,
før mistrivelsen er sket, som man så kan handle derefter.
Og nu er vi simpelthen videre til selve dagens emne. Det er jo normalt,
at forældre føler sig skyldige og er skamfulde over, at deres børn mistrives.
(01:25):
Men er det egentlig forældrenes skyld, når børnene mistrives? Nej, typisk er det ikke.
Men der er flere faktorer, der spiller af.
Det er nogle samfundsmæssige faktorer, som tager nogle forventningspres,
nogle idealer, noget individualisering.
Så kan det være skolemiljøer, hvor der er noget mobning. Det kan være manglende
(01:48):
støtte fra lærere. Det kan være det akademiske pres.
Så kan der være noget genetik og biologi, som er disponeret for noget.
Så kan der være nogle helt individuelle faktorer, der også kan spille ind.
Der er noget familieforhold.
Hvis en familie har været udsat for skilsmisse, for eksempel.
Det kan også have en indvirkning. Så der er flere faktorer.
(02:12):
Men hvis vi så hopper videre derfra, så hvilken rolle spiller samfundet i børns mistræffelse?
Jeg tror, at man skal tænke, eller jeg tror ikke, jeg ved det faktisk,
at vi virkelig skal se på, at vi har et samfund i forandring.
Og i den her forandringsproces, så er noget af det, man skal holde øje med,
(02:35):
det er, at børn i dag bliver opdraget via institutioner, altså fra vuggestue
og de personskift, der følger med der.
Så er det blevet i målkultur, altså allerede fra vuggestuen af,
så har man nogle krav til, hvad skal børn kunne på et vist tidspunkt i deres alder.
Faktisk af hele det pres- og præstationskrav gældende gennem hele uddannelsessystemet.
(03:01):
Og vi er gået lidt bort fra fællesskabet og snakker mere om individualisering.
Så er der rigtig mange valgmuligheder. De valgmuligheder betyder også,
at du har taget et valg, og det er du selv ansvarlig for.
Og så er der hele den skolekultur og det miljø, der er i øjeblikket,
(03:23):
som vi jo også hører rigtig meget om i medierne, med mobbning,
med vold, med forlade og numeringer osv.
Nu sidder jeg og tænker, at du nævner individualisering frem for fællesskabet.
Hvordan kan det være en faktor, der kan spille ind til mistræftelsen?
(03:46):
Jamen, det spiller jo meget ind, fordi man bliver målt og varet som individ,
og altså man også spejler sig i andre,
som på de sociale medier og alle mulige steder, som viser et billede af et liv,
som jo ikke er et glansbillede.
Så på den vej kan man sige, at der er mange forskellige rum,
(04:11):
hvor man bliver set som et individ og holder sig op imod nogle andre,
men som jo ikke er et fællesskab.
Ja, og kan man sige det på den måde her, at vi mennesker også lidt er et flokdyr,
så derfor har vi også brug for de fællesskaber?
Ja, det kan man godt. Og man kan også sige, at hvis man kun selv også kigger
(04:34):
på sig selv, så glemmer man jo også at løfte sig lidt op i et perspektiv og kigge ud på andre.
Ja, men vores system ligger jo op til, altså hele vores samfund ligger jo op
til, at vi bliver varet som enkel individer.
Ja, og derfor kommer jeg straks til at tænke på de sociale medier igen,
(04:56):
som jo også er sådan en måling på det enkelte individ og med egen profil og sådan noget.
Og så lige for at vende den til det positive, så har vi også sociale medier her.
Hos os. Vi har en profil på Facebook,
som hedder Trivselsrådgiverne Danmark. Og vi har en profil på Instagram,
(05:17):
som også hedder Trivselsrådgiverne Danmark.
Og der vil vi opfordre til, at man kan gå ind og følge os, fordi der lægger
vi også løbende informationer op.
Man kan få nogle ord omkring trivsel, man kan blive inspireret.
Derudover så ser vi jo også rigtig gerne, at I lytter og sender nogle lytterspørgsmål
ind, som vi vil tage op i vores følgende afsnit.
(05:40):
Og dem, de kan sendes til vores e-mailadresse, der hedder spørgsmål-trivselsrådgiverne
og det er rådgiverne med to a'er.dk Ja.
Jeg tror faktisk, jeg har lyst til at uddøbe lidt mere op omkring det med samfundet.
Fordi jeg sad faktisk og tænkte på, da du nævnte alt det der med Soami og den
(06:05):
måde, vi indgår i et samfund på. at samfundet ligger jo også vores uddannelser til rette for os.
Det kan godt være, at vi har et valg i, hvilken uddannelse vi gerne vil,
men der sidder faktisk et samfund, der har bestemt, hvilke uddannelser, der har værdi i dag.
Og det, der har værdi i dag, det er måske lidt mere det akademiske,
(06:25):
selvom der bliver talt meget om håndværkeruddannelse.
Så der ligger jo også et pres i hele uddannelsessystemet for,
hvilken vej man skal gå. Ja, og jeg kommer bare til at tænke på det der med,
at det kører jo også på det enkelte individ.
Man får det ind allerede fra barns ben. Du skal meget hurtigt i skolesystemet
(06:45):
gøre dig nogle tanker om, hvad vil du gerne være? Hvad kræver det at komme dertil?
Ja, og så den vej kom jeg så til at tænke på.
Altså gennem samfundet, gennem forskellige steder, så er der også noget omkring køn.
Og det tænker jeg også er en helt anden faktor Nu er der rigtig mange forskellige
(07:09):
måder I forhold til seksualitet Og der tænker jeg også Der er både noget rigtigt
og forkert Alt efter hvor du bevæger dig I dit netværk,
Og det fører rigtig meget godt videre Til det der hedder Til spørgsmålet der
kunne hedde Hvordan indvirker genetik og biologi På børnsmistræffen,
(07:32):
Jamen, det er sådan, at vi alle sammen kan være født forskelligt.
Nogle kan være født med en helt særlig storbarhed.
Nogle kan være født med et anderledes temperament. Vi fødes jo med forskellige
temperamenter og hvad vi kan.
Så er der forskellig robusthed. Altså hvad man kan modstå og hvad man kan være i.
(07:57):
Og der er jo flere ting også, for at vende tilbage til det med køn og sådan
noget, der kan også være noget der, hvor man måske rigtig tidligt i barndommen
allerede har været i tvivl eller følt sig fanget i en forkert krop.
Det med ikke at blive set eller forstået af sin omverden, som,
(08:19):
hvis vi så skal kigge rent på familien, kan have svært ved at forstå og sætte sig ind i det.
Det kan også føre til noget mistryk, i hvert fald. Du nævnte medfødt sovebarhed.
Hvad kunne det være? Jamen, det kunne være...
Jamen, man kan fx være... Der er nogen...
(08:40):
Jeg tror, der er blevet brugt nogle ord gennem tiden. med sensitive børn. Ja.
Og der var på et tidspunkt, hvor der var rigtig mange børn, der blev opdaget
som værende sensitive. Det kan være noget for lyde.
Og der er nogle børn, man rigtig tidligt i de første leveår opdager,
at det her barn reagerer faktisk voldsomt på lyde.
(09:02):
Der er man jo født med en anden sorgfrihed. Og mange forældre vil opdage,
at deres børn allerede rigtig, rigtig tidligt, for næsten de er født, så er de forskellige.
Og nogen kan tåle at høre på støvsuren, hvor andre ligger og skriger.
Så der er jo også sådan noget afligt med den her medfødte sårbarhed,
som kunne være, hvis man havde forældre, der var psykisk syge. Det kan der sammen være.
(09:30):
Og der er jo også noget om, at nogen er jo født med samme diagnose som deres
forældre, som også kan ligge i det.
Og som først er opdaget senere i livet det kan også være at det er kroniske
sygdomme for den sags skyld der også kan spille ind i om man trives eller ikke
trives så nævnte du et medfødt temperament ja,
(09:54):
jamen der er jo nogen der har et temperament som giver dem en eller anden kraft
til at kunne kæmpe sig lidt bedre fra i livet som kan modstå mere modstand mm.
Og det handler ikke om, at der er noget, der hedder svag og stærk.
Det handler simpelthen om, at vi er født med til at kunne modstå.
(10:15):
Og det er også meget forskelligt.
Kunne det være lidt det der med, at et barn kan reagere ved at blive enormt
ked af, at det er indadvendt, hvis det ønske, det har, ikke lige kan blive opfyldt.
Og et andet barn med det samme ønske ville bare sige, nå pjyt,
så finder jeg noget andet, eller jeg tager en anden vej.
Er det på den måde, du mener? Men det kunne også være, hvis vi skal kigge ind
(10:40):
i skoleregi, så kunne det være en klasse, hvor der er enormt meget støj. Ja, rigtig meget støj.
Der vil også være meget forskelligt, hvordan hver elev klarer det.
Men alle er enige om, at de sidder i det samme lokale.
Nogen kan godt håndtere at være i det, selvom der ikke er nogen, der bryder sig op det.
(11:00):
Og så er der andre. Man kan sige, at der er nogen, der bare selv finder sig
en strategi for at være i det, og kan være i det på den måde.
Og nogen har virkelig brug for hjælp, fordi de formår ikke det.
Så det du også siger, det er, at der er nogen, der laver deres egen overlevelsesstrategier
i det, og der er andre, der skal have tilbudt nogle strategier for at være i det.
(11:21):
Og nogen overlevelsesstrategier er rigtig gode, og andre er ikke så hensigtsmæssige. Ja.
Jeg får lyst til at spørge dig, hvad kunne være, for nu har vi lige været inde
på det rent biologiske og genetiske, men hvad kunne være den største risiko
for et barns mistryk, hvis vi kigger inden for familiens rammer?
(11:43):
Altså inden for, hvad sker der i familien? Ja, for nu har vi været lidt omkring skole og biologi.
Jamen, så vil man jo snakke meget om det der kommunikationsniveau.
Altså, hvor dygtig er familien til at tale sammen? Hvor dygtige er de til at
sætte ord på de følelser, der er, de ting, der skal ske.
(12:05):
Og så vil man også snakke om, at skildkisse faktisk er en af de ret store faktorer
til at skabe mistrivelse for børn.
Og det handler jo meget om den ambivalenthed, det er for barnet,
som jo selvfølgelig gerne vil være som udgangspunkt med begge sine forældre.
Og man kan jo selv forestille sig hvordan det er at være det ene sted og gå
(12:28):
og tænke man også vil være det andet sted at det bliver meget dilemmafyldt og så må vi jo også være,
åbne og sige igen, her spiller kommunikationen ind altså hvordan er man til at.
Samarbejde om det er begge parter selvfølgelig gerne vil det allerbedste for
ens børn men der er jo også en grund til at man er gået fra hinanden og ikke
(12:51):
kunne få det til at fungere som familie Ja,
og at det kan blive holdt væk fra barnet, så barnet ikke oplever skyld.
Ja, fordi vi har et lytterspørgsmål, og jeg har faktisk lyst til at sige,
at når emnet handler jo om, hvis skyld det er,
så når du nævner det med skilsmisse og sådan noget dårlig kommunikation,
(13:12):
så handler det jo ikke om at pålægge skyld, men om at sige, at det er der faktisk også. Det er der.
Desværre ja. Ja. Og det er jo ikke nogen skyld, at et forhold ikke går længere. Nej.
Bestemt ikke. Men det kan godt have nogle konsekvenser for børn.
Og vi ved, det har det. Ja.
Så det handler jo om at få det gjort på en meget ond måde, og have en meget
(13:36):
stor bevidsthed med sig.
Så skaber det jo ikke mistryk. Så det er jo sådan med at finde ud af,
hvordan kan man gøre det.
Men vi er så heldige, at vi har fået et lyttespørgsmål. Ja.
Skal jeg læse det op? Det får du lov til. Ja, hej med jer.
Tak for tre interessante episoder. Jeg har en teenage pige på 14 år,
(13:58):
som i min og min mands optik, bruger alt for meget tid på sociale medier i løbet af dagen.
Den ryger frem på alle tidspunkter, også under fælles aktiviteter,
som spisning, tv-hygge, shoppeture eller lignende.
Det fører ofte til konflikt, når vi nævner det for hende og beder hende at lægge den væk.
Hvad skal vi være opmærksomme på i forhold til hendes adfærd?
(14:21):
Og for lyst til at starte med at sige tak for spørgsmålet. Det er et, vi...
Vi egentlig godt kan ligge genkendende til. Jeg tænker, det er et mange,
mange forældre kan ligge genkendende til.
Hvis man skal se på, hvad vil være vigtigt at være særligt opmærksom på,
(14:43):
så er det noget af det, vi også var inde på i vores sidste episode,
det her med de små ændringer, adfærden efterfølgende.
Og det kan godt være, at hun jo, hvad skal man sige, de fravælger ting,
eller ikke er helt til stede, når man er på shoppetur, eller sidder og spiser.
Men jeg tror, det er vigtigt, stadigvæk, at få det sagt højt,
(15:06):
når man gerne vil have, at telefonen ryger væk.
Er vi ude i, at hun så fuldstændig ikke får spist?
Eller hvad er den nysgerrige på? Før man må sidde og kigge med, hvad er det?
Når jeg lige hører spørgsmålet, så synes jeg faktisk, at telefonen allerede fylder for meget.
Fordi, Kan man ikke have en aftale om at lægge den væk, når man spiser, men den skal tages fra?
(15:30):
Kan man ikke have en hyggestund, hvor den ikke fylder?
Så er det allerede lidt for meget.
Og så tænker jeg, at det første, man må prøve for at finde ud af,
om det faktisk er helt skævt på vej, det er jo, kan man lave nogle rammer?
Kan man lave nogle regler?
Kan man sige, at hele familien ikke har telefonen, når man sidder og spiser,
(15:53):
og hele familien lægger deres telefoner væk, når man sidder og hæver en film sammen.
Den der med at gøre det hele fælles, for igen også at fjerne det fra det individuelle.
Så hvis der er en Ralf ved spisetid eller på shoppeture, og de børn spejler sig,
(16:13):
men hvis vi skal se på, hvad skal hun være, eller han, være særlig opmærksom
på i forhold til adfærd, så tror jeg, det er de der ting, som bliver der ikke spist.
Det bliver der, altså, fordi jeg tror også godt, at lytteren her er klar over, at den fylder for meget.
(16:34):
Men spørgsmålet er, om man kan mindske det, så det bliver på et tåligt niveau,
eller om den her pige, hun er så afhængig af at være på.
For det her, det lyder som om, det handler meget om at være på.
Så kan det faktisk være et snap og sådan noget. Så kan det være nogle af de
der små stresssymptomer.
Får hun overhovedet sovet? Sådan noget kan man være opmærksom på. Får hun sovet nok?
(16:57):
Fylder den også, når hun skal sove? Og var der beskeder hjem fra skolen om,
at hun ikke er nærværende end nok i skolen, forfuldt med.
Kan hun ikke koncentrere sig? Så nogle ting vil jeg begynde at være opmærksom på.
Det, jeg kommer simpelthen helt til at tænke på, eller lige nu, så er det jo også,
meget, meget oppe i medierne med, at regeringen har sat en aldersgrænse på 15
(17:23):
år fra TikTok og Snapchat, men at de store giganter, de vil jo ikke,
følge op på det. De vil ikke følge de regler, der er.
Så det er jo forståeligt, at det er et kæmpe problem lige nu,
som både er et problem i familier, men det er faktisk også et samfundsproblem. Ja, det er det.
Vi skal faktisk til at runde af. Ja. Men igen er det jo et emne,
(17:48):
man godt kunne brede meget mere ud.
Jeg får lyst til at se, hvis episoden er en, I kunne lide, eller I har lyttet
med i hvert fald, så kan man rate os inde i den podcast app, hvor du lytter podcast.
Og gerne en god rate, det vil vi blive meget glade for.
Vores næste episode, den hedder Forskning og anerkendt pædagogisk teori om mistrivsel og trivsel.
(18:14):
Og der vil vi jo snakke meget mere ind i, hvad vi egentlig ved fra forskning
og fra pædagogisk teori om børns udvikling.
Og så til sidst er der jo faktisk bare at sige, at tak fordi I lyttede med.
Og vi håber, at I vil kunne tage noget af dagens episode med. På genhavn.
Popular Podcasts
Crime Junkie
Does hearing about a true crime case always leave you scouring the internet for the truth behind the story? Dive into your next mystery with Crime Junkie. Every Monday, join your host Ashley Flowers as she unravels all the details of infamous and underreported true crime cases with her best friend Brit Prawat. From cold cases to missing persons and heroes in our community who seek justice, Crime Junkie is your destination for theories and stories you won’t hear anywhere else. Whether you're a seasoned true crime enthusiast or new to the genre, you'll find yourself on the edge of your seat awaiting a new episode every Monday. If you can never get enough true crime... Congratulations, you’ve found your people. Follow to join a community of Crime Junkies! Crime Junkie is presented by audiochuck Media Company.
24/7 News: The Latest
The latest news in 4 minutes updated every hour, every day.
Stuff You Should Know
If you've ever wanted to know about champagne, satanism, the Stonewall Uprising, chaos theory, LSD, El Nino, true crime and Rosa Parks, then look no further. Josh and Chuck have you covered.