June 11, 2024 • 21 mins
I dagens episode dykker vi ned i den forskning og pædagogisk teori om, hvordan man som forældre kan hjælpe børn ud af mistrivsel.
Vi taler om vigtigheden af tidlige indsatser, positive børnefællesskaber, og hvordan sociale relationer kan spille en afgørende rolle. Derudover diskuterer vi skolens betydning for børns trivsel, og hvordan professionelle og forældre kan arbejde sammen for at støtte børn gennem svære perioder.
Til sidst besvarer vi et lytterspørgsmål om bekymringer for en 11-årig piges kropsbillede og spisevaner, og giver råd til, hvordan man bedst kan håndtere sådanne situationer som forælder.
Lyt med og hør mere om, hvorfor børn mistrives.
Lytterspørgsmål til: podcast@trivselsraadgiverne.dk
Du kan også finde os her: Instagram
Mark as Played
Transcript
Episode Transcript
Available transcripts are automatically generated. Complete accuracy is not guaranteed.
(00:00):
Hej og velkommen til podcasten rundt om mistrivsel, hvor du som forælder kan
få relevant information om trivsel og hvordan man kan flytte børn fra mistrivsel til trivsel.
Her på næste side af mikrofonerne sidder vi som vanligt, Henriette Hilsgaard
og Anne Leassen, og igen tilfra til endnu en episode.
(00:21):
Ja. Hvad vil lytterne få ud af at lytte til dagens episode, som handler om forskning
på anarkatologisk teori og mistrænkelse?
Ja, altså allerførst og farvest vil det jo få et indblik i, hvad den nyeste
forskning peger på, der kan hjælpe børn, der er mistrænkelse.
(00:45):
Og så synes jeg da også, at det er meget vigtigt at sige, at forskning giver
jo et håb for en bedre fremtid, for at tingene rykker, og at der faktisk er noget at stille op.
Så jeg tænker, at et håb håber jeg, at jeg får mig sig i det. Ja da.
Så hvad peger nyere forskning på, når det handler om at mindske mistrydelsen hos børn?
(01:10):
Altså først og fremmest så handler det om tidlige indsatser,
altså både med at forebygge og håndtere mistrivelsen,
så handler det om tidlige interventioner, der kan adressere og identificere
årsagerne til mistrivelsen.
Så viser den, at jo tidligere man får sat støtte ind til det enkelte bare i det.
(01:37):
Kontekst, hvor der er brug for det og det samme gælder faktisk også til familierne
jo før der bliver sat støtte ind og kan hjælpe familierne til at montere det
jo bedre er det så er der også,
at man snakker meget om at det er jo en kontekst der er i familien men der skal
også sættes noget der er trivsusfragende ind,
(01:58):
i et lokalsamfund, eller skolen, eller der hvor barnet ellers færdes.
Så snakker man om, eller ikke snakker om, men forskningen viser,
at det at lave børnefællesskaber, som er positive, det er også en af tingene.
Og så er det, at man er tilknyttet til sociale grupper, og i det forbindelse,
(02:19):
så mener man jo for eksempel fritidsinteresser, eller en pigegruppe, eller på den måde.
Og så er der også det, at man kan spejle sig i nogle sunde rollevendender.
Altså at man har nogle forbilleder af noget, man kan sætte op til, som man gerne vil have.
(02:39):
Og når du siger det her, så hører jeg faktisk, at en stor del af de ting,
du nævner, er egentlig noget, man bliver løftet op af. Ja.
Man har alt sammen til sigte og bærer lidt. Ja.
Og der kan man jo også sige, hvis vi skal lige kigge tilbage på noget af det,
(03:01):
vi har talt om, som ensomhed.
Der bliver det her jo også enormt vigtigt at hæve fat i.
Ja. at man er nødt til at have nogen enten at spejle sig i eller noget fællesskab.
Bestemt begge dele. Ja.
Hvad siger forskeren om skolens rolle i forhold til børnskridt?
(03:23):
Den siger jo mange ting. Den peger jo på, at skolegang er en af de væsentlige,
fakta for, hvordan børn klarer sig sin nævning ud, og specielt også sårbare børn.
Så er det, at en god skolegang, den styrker også børns og udsatte børns faglige
dannelse, sociale relationer og selvværd.
(03:45):
Det har lykkes med noget også. Det giver boost.
Så er der sådan noget som ungdomsuddannelserne. Det vil godt fundament for resten af livet.
Du har noget at stå på og falde tilbage på.
Så er det sådan, at man vil få gode erfaringer ved skolepræstationer,
og det vil skabe en sund identitet, og så troen på, at man kan noget.
(04:09):
Altså, der er jo mange retninger inde i skolen, hvor du kan finde noget, du godt kan.
Så er det sådan noget med, at der kan blive implementeret nogle tridsløsfagende tiltag.
Hvad kunne tridsløsfagende tiltag være?
Jamen, hvis vi skal kigge på noget, for eksempel udskoling, så er der jo sådan
noget med undervisning eller uddannelsesparathed.
(04:31):
Der bliver der jo lavet nogle planer, der bliver lavet nogle samtaler,
og man snakker også om, hvordan fungerer det bedst.
Der bliver skabt lidt et år, og nogle ønsker sammen med en voksen.
Det er jo ofte en nærvoksen, en pladselærer.
Det vil jo kunne skabe noget sikkerhed, og en følelse af at blive set og troet på.
(04:54):
Så det kunne jo være et trivselsfremhed til en ting.
Det kunne også være for de børn, som måske rent socialt har det lidt svært,
eller ikke selv tør, eller kan se en mening med at gå hen til andre børn.
Det kan være specielt i frikvartererne. Hvordan fungerer jeg i et frikvarter?
At der så er nogen i skoleregi, om det er klasselærere eller en anden lærer,
(05:15):
man føler sig tryg ved, eller en kategor eller noget, som hjælper en med nogen til en sag til.
Hvordan kan jeg lykkes i det forskellige? For det handler om,
at der er nogen, der har et særligt øje på en, og det er vanskeligheder,
man kan have i hverdagen, så man som bar er ikke altid den, der skal bede om
hjælpen, men at man får den tilbudt. Ja.
(05:37):
Og at blive set i det, og forstået.
Og så tænker jeg faktisk også, Vi har en del børn, som jo, jeg tror det var,
at du nævnte det i sidste afsnit, det her med at skulle tage sig i vej.
(05:58):
Der er et samfund, der peger på, hvilke uddannelser der er lige nu,
og erhverv der er rigtig gode at have.
Men forskningen viser også, at ungdomsuddannelserne er rigtige.
Fordi vælger du en retning, du har altid noget, du kan falde tilbage på,
på at sige, hvad kan jeg så med den her? Nu har jeg fundet ud af,
at det her fungerede ikke.
(06:18):
Men den her er også, den her ungdomsuddannelse, en engangsspillet til noget andet.
Og vel også det, der ligger i at være en dannelsesrejse, altså en dannelsesrejse
ind at være et menneske. Ja.
Og så ikke mindst, altså så er du også selv derinde på de sociale relationer,
det siger også meget om, hvor vigtigt det er, specielt i ungdomsordene,
at være en bil af alle de der fællesskaber.
(06:41):
Ja. Og.
Og jeg nævner den hver gang, de fællesskaber ligger også i, igen,
nogle af de sociale medier og platformen.
Og der er skolen også et godt sted, hvor børnene nogle gange slugler mange ting for forældrene.
Men skolerne er også et godt sted at få hjulpet ved at tage foran om det,
(07:02):
eller få sat ord på noget i det fællesskab, som man måske sidder og skriver med.
Fordi så har man dem sammen med, ikke? Ja.
Når vi så er over i sociale medier, så vil jeg da igen lige fortælle,
at vi jo faktisk har en Facebook-profil, som hedder Trivshusrådgivende Danmark,
som man meget gerne må gå ind og følge.
(07:24):
Vi har også en Instagram-profil, som også hedder Trivshusrådgivende Danmark.
Og begge steder, der vil forældre kunne få inspiration, nogle gode trivshusråder,
og så kan de også løbende komme med noget information.
Information og mistryksel og trælse.
(07:44):
Når det så er sagt, så kunne jeg godt tænke mig at spørge dig,
hvad siger forskningen om at bruge professionel hjælp til at få børn ned i mistryksel?
Jeg vil nævne tre ting, og så vil jeg uddybe dem lidt bagefter.
Det ene er, at man har en helhedsorienterende tilgang.
(08:05):
Og i den anden, det er den erfaring og kompetence, der kommer fra forægterne.
Nej, fra det professionelle.
Og det tredje, det er det omsorg og kærlighed, der kommer fra forægterne.
Det er tre ting, man skal have til at spille rigtig godt sammen.
Og der ved man, at en større helheds, man kunne sige en caseformulering,
(08:26):
man fik lavet af det enkelte barn, det vil jo give et billede af alle de forskellige
kontekster, står barnet færdes i,
og man tager det og samler det.
Det betyder, at man involverer både skolen, man involverer netværk,
hvis der er nogle særligt betydningsfulde voksne, man involverer fritids...
Og man involverer det samfund, det lokalsamfund, man er i.
(08:52):
Det kan jo også være, når vi siger netværk, at det var forældrene til en veninde,
der engang var tæt, hvor kontakten ikke var der mere eller noget andet.
Det ærlige er, at man bruger den erfaring, den bide, som professionellen har,
når det er gået galt, kan man sige, med en vis skrælsel for sit barn.
(09:13):
Og at den kompetence, som de professionelle kommer med, dels så man kan se tingene udefra af.
Den anden ting, det er jo også, at der rent faktisk kommer en vidensselvførsel
og noget evidensbredt i timset, der bliver taget.
Og den tredje ting, jeg nævnte, det var forældrenes rolle, og at forældrenes
(09:35):
rolle først og fremmest og hele tiden, det er jo at give omsorg og kærlighed til sit barn.
Og ikke også indtage en behandlerolle. Fordi de to ting kan godt blive rigtig
vanskeligt forvarnet at håndtere.
Hvornår er ens forældre det ene, og hvornår er det det andet?
Tror du, det ville kunne forstærke mistoffen?
(09:56):
I nogle tilfælde ja. Så er der ingen tvivl om, at det kan.
Og vi kan jo gå ud i aller yderste konsekvens, hvor vi snakker om de stærke
spørgsmål, og unge mennesker, som af en eller anden årsag er nødt til at komme
ind i benet i psykiatrien, for at få den hjælp, de har brug for.
Der kan man sige, at der ender forældrene jo også med en rolle af,
også når de kommer hjem, men også når de er medindlagt, at de både på den ene
(10:19):
side skal være forældre, men på den anden side, så skal de også til at gøre
en masse behandlingstil til.
Og det kan for børn godt opleves med et temmeligt grænseoverslag.
Så det tror jeg. Ja. Og jeg ved faktisk, at det også har en stor betydning.
Så det er jo også en afvejning af, hvad handler mistrivelsen om? om.
De må vel også have en påvirkning på forældrene, og være i tvivl om det ståsted.
(10:44):
Det tror jeg helt bestemt, at de har, og,
Men jeg tror ikke, det ændrer ved, at alle forældre vil gøre det aller,
aller bedste for deres barn.
Så hvis man får at vide, at det her er det bedste, så gør man det.
Og så er der nogle andre, der siger noget andet. Så det er også ligesom om,
der er mange venligende gode råd.
(11:04):
Men at det måske er rigtig vigtigt at holde det op på.
Hvad ved man? Hvad ved vi fra forskning om det her? Fordi der er jo forsket
rigtig meget inden for det.
Og måske også give tid til det. til man får. Ja, at det tager tid. Ja.
(11:25):
Og så kan man så gå videre til, Annella, hvad er det, vi ved gennem forskning,
der virker ved at få børn fra mistrivsel til trivsel?
Jamen, altså vi ved jo i hvert fald, at en tidlig indsats virker, og interventionen.
Så ved vi også, at trivselsfremt tiltag er meget givende.
Vi ved, at netværkssamarbejdet er utrolig vigtigt for at og runde hele barnet,
(11:50):
få flere øjne på, få nogle forskellige blik på.
Og så er der en ret vigtig ting, som er en skræddersydet trivselsplan,
som faktisk tager højde for barnets situation, barnets udfordringer og barnets
behov, helt individuelt.
Og det, som der også er, det er, at der skal være nogle trovholdere,
(12:14):
eller ens forholdere, som kan give tryghed, overblik og vidshed.
Hvad er det? Altså, hele det her med at forstå, at et barn, hvis jeg skal folke
lidt mere ud nu, det her med at reagere tidligt,
(12:34):
se de små indgreb, kan jo som forældre se, at du begynder at blive lidt bekymret. Allerede at reagere.
Det kan jo være med små ting.
Og hive fat i de pakker, der er omkring barnet.
Er du som forældre bekymret, eller så står jeg andet med skolen,
så går du forældreskole.
Er det dit barn, der går i klub, eller i så få, så undersøger du det her. Er det i vennekrigsen?
(13:00):
Det er lidt om at sige en så tit, hvor man kunne sige det der.
Der har jo lige været artikler i butikken, tror jeg faktisk,
der er om, hvordan forældre beskriver det der med, at det er så svært at blive
hørt, når man siger, at ens barn er i mistrivelsen.
Så når det er så svært at få lægerne til at se, at det er mere en vare end kort
(13:21):
periode, eller hvis man tænker, at ens barn har brug for en udredning,
så er det også rigtig svært at komme igennem og komme ind til en udredning.
Og når der så er kommet en udredning, så står man bagefter.
Så er man måske en diagnose til ens barn. Men hvad så?
Det er også ligesom om, at selvom man ved meget inden for forskning,
så er der også en stor, grov masse i, hvad skal man gøre i den der?
(13:46):
Og jeg hørte lidt af det, du siger til os, at det er der, man har brug for en
torvbeholder, der kan guide en igennem.
Ja, fordi det, som man jo oplever, det er jo, at forældrene,
som forsøger at være torvbeholderne i det hjemme, de er også ret følelsesmæssigt ret.
Ja, selvfølgelig. Så det, at man har en tårgholder, om det er en professionel
(14:10):
eller hvad det kan være, det vil være det smarteste.
Det gør også, at man kan få lagt sine følelser på at være forældre.
Og så er der nogle andre, der hjælper en igennem.
Og hvis der er blevet lavet en udredning, eller der er et forskole lavet i PPV,
at det er der, man kan sige, så er det tårgholderen, der forsøger at samle det
hele og hive fat i de par, der skal ind nu.
(14:32):
Og forældrene kan få lov til at være forældre. Og det er jo det,
der egentlig ligger i, at en tårmåler skal kunne give den tryghed.
Skal kunne give det overblik.
Og skal kunne give noget visved.
For at forældrene overbar den.
Tænker vi kan runde af. Ja. Og så gå videre til lytterspørgsmål.
(14:55):
Ja, det er jeg faktisk af deltæg. Der er en lytterspørgsmål. Ja.
Skal jeg læse den op? Det kan du sagtens.
Hej trivselsrådgiverne. Jeg har lyttet med. Nogle af jeres podcastepisoder har
allerede taget rigtig meget med mig, så tak for det. Det er vi glade for.
Jeg har en pige på 11 år, som er begyndt at gå meget op i, hvordan hun ser ud,
(15:18):
og for en måneds tid siden begyndte hun ikke at vil spise bestemte ting.
Det ligner da meget som om, at hun er begyndt at holde øje med sin vægt og ikke
vil tage på. Hvordan han ser af det?
Bedste hilsler fra en bekymret far.
Ja, og der renterer man sig noget, fordi man bliver jo også enormt ramt og bekymret.
(15:40):
Der er det med at få med. Altså, det er virkelig et sted, hvor barn dels rigtigt
viser, hvor svært det er at være dændelige nu, men også et område, hvor vi som forældre,
kan man sige, er lidt touchy.
Altså, det er noget, vi bekymrer os meget om. Og jo også med rette.
(16:01):
Og man kan sige, at der er jo perioder, hvor børn og piger og drenger begynder
at ændre sig også kropsmæssigt.
Det kan også være, hvis vi skal give et råd til den her bekymrede far,
hvordan han kan håndtere det.
Det kan jo være at undersøge til at starte med, hvad er det,
der er årsagen for, at hun kun har bestemt ting, som hun vil tværtvise.
(16:26):
Hvad skal jeg vel lægge mærke til? Hvad er det for nogle bestemte ting?
Har det noget med kalorier at gøre?
Eller har det noget med smag at gøre? Det er lidt konsistens.
Det kan faktisk også være, og det er jo aldrig bare lige, det kunne også være,
at det er en måde, maden serveres på.
Men når der så opstår det her med, at hun er begyndt at holde øje med sit dækt,
(16:50):
så får hun da lige en ekstra.
Det gør jeg, fordi det er bekymring.
Og det er faktisk også maratter.
Og det er igen der med at holde øjnene af, hvad siger hun om bedt?
Hvad er årsagen til, at hun ikke vil tage på? Her kan man læse lidt,
at det har nok noget med udseende at gøre.
(17:11):
Der er jo også nogle, som ikke ønsker at tage på, fordi de faktisk ikke har lyst til at blive ældre.
Hun er 11 år. Der er faktisk ret mange piger, der ikke har lyst til at blive
etimetik. De har ikke lyst til at få former.
De har faktisk ikke lyst til at give sig ud på den der voksne vej.
For menstruation. Ja, og det kan der også væk noget i.
Så det er faktisk måske ret vigtigt at få talt sammen.
(17:34):
Altså ikke bare at lade stå til og se på bekymret udefra, men at være lidt mere undersøgende.
Meget mere undersøgende, meget mere nysgerrige på, hvad det handler om.
Men også, skal vi kalde det, tureture, gå ind i den samtale.
Altså gå dybt af i, hvad vil det sige at være tidligere til?
Hvad vil det sige, at kroppen ændrer sig? Hvad er det, der kommer,
(17:57):
som du kan være bekymret for?
Og den vej også finde ud af, er det vigtigt?
Er det reelt det at tage på, eller er det ønevendigt? Ja.
Og så skal man ikke lade det her købe for meget tid. Nej. Der er et tidsperspektiv her.
Det næste er jo også, at så er der nogle helt professionelle,
(18:18):
der skal på banen, hvis det er noget, der tager overhånd. Og det er en far,
der bliver meget bekymret.
Så må man jo, som jeg har fortalt sin læge, det må man. Og han viser den faktisk videre.
Fordi man ved nu også meget om, at spiseforstyrrelser starter omkring den her.
Så det er, jeg har lyst til at sige, en rigtig god fare med en rette bekymring. Ja, det er helt enig.
(18:46):
Så i første omgang, spørg ind, hvad en jysker er, og hold øje.
Men ikke for længe. Ja, det er altid når i svar på det her lyttespørgsmål.
Man er altid velkommen til at skrive ind igen, hvis man ikke synes,
at man har fået det ønskede svar.
Det skal ud i dybet, ja.
(19:09):
Men vi skal til at runde af. Og jeg vil i hvert fald sige, at hvis I kunne lide
den her episode, så må I meget gerne gå ind og rate os. Der hvor I hører jeres podcast.
Selvfølgelig med en god rate. Det vil vi blive meget glade for.
Og vores næste episode vil handle om, hvad forældre kan gøre under de her situationer.
(19:31):
Altså, der vil vi snakke om, hvad er det vigtigste, man kan gøre, når ens barn mistrives.
Ja. Så til sidst, hvad er der kun at sige?
Tak fordi I lyttede med, og vi håber, der er noget, du kan tage med dig videre fra dagens episode.
Du kan høre næste uge på den.
Hej og velkommen til podcasten rundt om mistrivsel, hvor du som forælder kan
få relevant information om trivsel og hvordan man kan flytte børn fra mistrivsel til trivsel.
Her på næste side af mikrofonerne sidder vi som vanligt, Henriette Hilsgaard
og Anne Leassen, og igen tilfra til endnu en episode.
(00:21):
Ja. Hvad vil lytterne få ud af at lytte til dagens episode, som handler om forskning
på anarkatologisk teori og mistrænkelse?
Ja, altså allerførst og farvest vil det jo få et indblik i, hvad den nyeste
forskning peger på, der kan hjælpe børn, der er mistrænkelse.
(00:45):
Og så synes jeg da også, at det er meget vigtigt at sige, at forskning giver
jo et håb for en bedre fremtid, for at tingene rykker, og at der faktisk er noget at stille op.
Så jeg tænker, at et håb håber jeg, at jeg får mig sig i det. Ja da.
Så hvad peger nyere forskning på, når det handler om at mindske mistrydelsen hos børn?
(01:10):
Altså først og fremmest så handler det om tidlige indsatser,
altså både med at forebygge og håndtere mistrivelsen,
så handler det om tidlige interventioner, der kan adressere og identificere
årsagerne til mistrivelsen.
Så viser den, at jo tidligere man får sat støtte ind til det enkelte bare i det.
(01:37):
Kontekst, hvor der er brug for det og det samme gælder faktisk også til familierne
jo før der bliver sat støtte ind og kan hjælpe familierne til at montere det
jo bedre er det så er der også,
at man snakker meget om at det er jo en kontekst der er i familien men der skal
også sættes noget der er trivsusfragende ind,
(01:58):
i et lokalsamfund, eller skolen, eller der hvor barnet ellers færdes.
Så snakker man om, eller ikke snakker om, men forskningen viser,
at det at lave børnefællesskaber, som er positive, det er også en af tingene.
Og så er det, at man er tilknyttet til sociale grupper, og i det forbindelse,
(02:19):
så mener man jo for eksempel fritidsinteresser, eller en pigegruppe, eller på den måde.
Og så er der også det, at man kan spejle sig i nogle sunde rollevendender.
Altså at man har nogle forbilleder af noget, man kan sætte op til, som man gerne vil have.
(02:39):
Og når du siger det her, så hører jeg faktisk, at en stor del af de ting,
du nævner, er egentlig noget, man bliver løftet op af. Ja.
Man har alt sammen til sigte og bærer lidt. Ja.
Og der kan man jo også sige, hvis vi skal lige kigge tilbage på noget af det,
(03:01):
vi har talt om, som ensomhed.
Der bliver det her jo også enormt vigtigt at hæve fat i.
Ja. at man er nødt til at have nogen enten at spejle sig i eller noget fællesskab.
Bestemt begge dele. Ja.
Hvad siger forskeren om skolens rolle i forhold til børnskridt?
(03:23):
Den siger jo mange ting. Den peger jo på, at skolegang er en af de væsentlige,
fakta for, hvordan børn klarer sig sin nævning ud, og specielt også sårbare børn.
Så er det, at en god skolegang, den styrker også børns og udsatte børns faglige
dannelse, sociale relationer og selvværd.
(03:45):
Det har lykkes med noget også. Det giver boost.
Så er der sådan noget som ungdomsuddannelserne. Det vil godt fundament for resten af livet.
Du har noget at stå på og falde tilbage på.
Så er det sådan, at man vil få gode erfaringer ved skolepræstationer,
og det vil skabe en sund identitet, og så troen på, at man kan noget.
(04:09):
Altså, der er jo mange retninger inde i skolen, hvor du kan finde noget, du godt kan.
Så er det sådan noget med, at der kan blive implementeret nogle tridsløsfagende tiltag.
Hvad kunne tridsløsfagende tiltag være?
Jamen, hvis vi skal kigge på noget, for eksempel udskoling, så er der jo sådan
noget med undervisning eller uddannelsesparathed.
(04:31):
Der bliver der jo lavet nogle planer, der bliver lavet nogle samtaler,
og man snakker også om, hvordan fungerer det bedst.
Der bliver skabt lidt et år, og nogle ønsker sammen med en voksen.
Det er jo ofte en nærvoksen, en pladselærer.
Det vil jo kunne skabe noget sikkerhed, og en følelse af at blive set og troet på.
(04:54):
Så det kunne jo være et trivselsfremhed til en ting.
Det kunne også være for de børn, som måske rent socialt har det lidt svært,
eller ikke selv tør, eller kan se en mening med at gå hen til andre børn.
Det kan være specielt i frikvartererne. Hvordan fungerer jeg i et frikvarter?
At der så er nogen i skoleregi, om det er klasselærere eller en anden lærer,
(05:15):
man føler sig tryg ved, eller en kategor eller noget, som hjælper en med nogen til en sag til.
Hvordan kan jeg lykkes i det forskellige? For det handler om,
at der er nogen, der har et særligt øje på en, og det er vanskeligheder,
man kan have i hverdagen, så man som bar er ikke altid den, der skal bede om
hjælpen, men at man får den tilbudt. Ja.
(05:37):
Og at blive set i det, og forstået.
Og så tænker jeg faktisk også, Vi har en del børn, som jo, jeg tror det var,
at du nævnte det i sidste afsnit, det her med at skulle tage sig i vej.
(05:58):
Der er et samfund, der peger på, hvilke uddannelser der er lige nu,
og erhverv der er rigtig gode at have.
Men forskningen viser også, at ungdomsuddannelserne er rigtige.
Fordi vælger du en retning, du har altid noget, du kan falde tilbage på,
på at sige, hvad kan jeg så med den her? Nu har jeg fundet ud af,
at det her fungerede ikke.
(06:18):
Men den her er også, den her ungdomsuddannelse, en engangsspillet til noget andet.
Og vel også det, der ligger i at være en dannelsesrejse, altså en dannelsesrejse
ind at være et menneske. Ja.
Og så ikke mindst, altså så er du også selv derinde på de sociale relationer,
det siger også meget om, hvor vigtigt det er, specielt i ungdomsordene,
at være en bil af alle de der fællesskaber.
(06:41):
Ja. Og.
Og jeg nævner den hver gang, de fællesskaber ligger også i, igen,
nogle af de sociale medier og platformen.
Og der er skolen også et godt sted, hvor børnene nogle gange slugler mange ting for forældrene.
Men skolerne er også et godt sted at få hjulpet ved at tage foran om det,
(07:02):
eller få sat ord på noget i det fællesskab, som man måske sidder og skriver med.
Fordi så har man dem sammen med, ikke? Ja.
Når vi så er over i sociale medier, så vil jeg da igen lige fortælle,
at vi jo faktisk har en Facebook-profil, som hedder Trivshusrådgivende Danmark,
som man meget gerne må gå ind og følge.
(07:24):
Vi har også en Instagram-profil, som også hedder Trivshusrådgivende Danmark.
Og begge steder, der vil forældre kunne få inspiration, nogle gode trivshusråder,
og så kan de også løbende komme med noget information.
Information og mistryksel og trælse.
(07:44):
Når det så er sagt, så kunne jeg godt tænke mig at spørge dig,
hvad siger forskningen om at bruge professionel hjælp til at få børn ned i mistryksel?
Jeg vil nævne tre ting, og så vil jeg uddybe dem lidt bagefter.
Det ene er, at man har en helhedsorienterende tilgang.
(08:05):
Og i den anden, det er den erfaring og kompetence, der kommer fra forægterne.
Nej, fra det professionelle.
Og det tredje, det er det omsorg og kærlighed, der kommer fra forægterne.
Det er tre ting, man skal have til at spille rigtig godt sammen.
Og der ved man, at en større helheds, man kunne sige en caseformulering,
(08:26):
man fik lavet af det enkelte barn, det vil jo give et billede af alle de forskellige
kontekster, står barnet færdes i,
og man tager det og samler det.
Det betyder, at man involverer både skolen, man involverer netværk,
hvis der er nogle særligt betydningsfulde voksne, man involverer fritids...
Og man involverer det samfund, det lokalsamfund, man er i.
(08:52):
Det kan jo også være, når vi siger netværk, at det var forældrene til en veninde,
der engang var tæt, hvor kontakten ikke var der mere eller noget andet.
Det ærlige er, at man bruger den erfaring, den bide, som professionellen har,
når det er gået galt, kan man sige, med en vis skrælsel for sit barn.
(09:13):
Og at den kompetence, som de professionelle kommer med, dels så man kan se tingene udefra af.
Den anden ting, det er jo også, at der rent faktisk kommer en vidensselvførsel
og noget evidensbredt i timset, der bliver taget.
Og den tredje ting, jeg nævnte, det var forældrenes rolle, og at forældrenes
(09:35):
rolle først og fremmest og hele tiden, det er jo at give omsorg og kærlighed til sit barn.
Og ikke også indtage en behandlerolle. Fordi de to ting kan godt blive rigtig
vanskeligt forvarnet at håndtere.
Hvornår er ens forældre det ene, og hvornår er det det andet?
Tror du, det ville kunne forstærke mistoffen?
(09:56):
I nogle tilfælde ja. Så er der ingen tvivl om, at det kan.
Og vi kan jo gå ud i aller yderste konsekvens, hvor vi snakker om de stærke
spørgsmål, og unge mennesker, som af en eller anden årsag er nødt til at komme
ind i benet i psykiatrien, for at få den hjælp, de har brug for.
Der kan man sige, at der ender forældrene jo også med en rolle af,
også når de kommer hjem, men også når de er medindlagt, at de både på den ene
(10:19):
side skal være forældre, men på den anden side, så skal de også til at gøre
en masse behandlingstil til.
Og det kan for børn godt opleves med et temmeligt grænseoverslag.
Så det tror jeg. Ja. Og jeg ved faktisk, at det også har en stor betydning.
Så det er jo også en afvejning af, hvad handler mistrivelsen om? om.
De må vel også have en påvirkning på forældrene, og være i tvivl om det ståsted.
(10:44):
Det tror jeg helt bestemt, at de har, og,
Men jeg tror ikke, det ændrer ved, at alle forældre vil gøre det aller,
aller bedste for deres barn.
Så hvis man får at vide, at det her er det bedste, så gør man det.
Og så er der nogle andre, der siger noget andet. Så det er også ligesom om,
der er mange venligende gode råd.
(11:04):
Men at det måske er rigtig vigtigt at holde det op på.
Hvad ved man? Hvad ved vi fra forskning om det her? Fordi der er jo forsket
rigtig meget inden for det.
Og måske også give tid til det. til man får. Ja, at det tager tid. Ja.
(11:25):
Og så kan man så gå videre til, Annella, hvad er det, vi ved gennem forskning,
der virker ved at få børn fra mistrivsel til trivsel?
Jamen, altså vi ved jo i hvert fald, at en tidlig indsats virker, og interventionen.
Så ved vi også, at trivselsfremt tiltag er meget givende.
Vi ved, at netværkssamarbejdet er utrolig vigtigt for at og runde hele barnet,
(11:50):
få flere øjne på, få nogle forskellige blik på.
Og så er der en ret vigtig ting, som er en skræddersydet trivselsplan,
som faktisk tager højde for barnets situation, barnets udfordringer og barnets
behov, helt individuelt.
Og det, som der også er, det er, at der skal være nogle trovholdere,
(12:14):
eller ens forholdere, som kan give tryghed, overblik og vidshed.
Hvad er det? Altså, hele det her med at forstå, at et barn, hvis jeg skal folke
lidt mere ud nu, det her med at reagere tidligt,
(12:34):
se de små indgreb, kan jo som forældre se, at du begynder at blive lidt bekymret. Allerede at reagere.
Det kan jo være med små ting.
Og hive fat i de pakker, der er omkring barnet.
Er du som forældre bekymret, eller så står jeg andet med skolen,
så går du forældreskole.
Er det dit barn, der går i klub, eller i så få, så undersøger du det her. Er det i vennekrigsen?
(13:00):
Det er lidt om at sige en så tit, hvor man kunne sige det der.
Der har jo lige været artikler i butikken, tror jeg faktisk,
der er om, hvordan forældre beskriver det der med, at det er så svært at blive
hørt, når man siger, at ens barn er i mistrivelsen.
Så når det er så svært at få lægerne til at se, at det er mere en vare end kort
(13:21):
periode, eller hvis man tænker, at ens barn har brug for en udredning,
så er det også rigtig svært at komme igennem og komme ind til en udredning.
Og når der så er kommet en udredning, så står man bagefter.
Så er man måske en diagnose til ens barn. Men hvad så?
Det er også ligesom om, at selvom man ved meget inden for forskning,
så er der også en stor, grov masse i, hvad skal man gøre i den der?
(13:46):
Og jeg hørte lidt af det, du siger til os, at det er der, man har brug for en
torvbeholder, der kan guide en igennem.
Ja, fordi det, som man jo oplever, det er jo, at forældrene,
som forsøger at være torvbeholderne i det hjemme, de er også ret følelsesmæssigt ret.
Ja, selvfølgelig. Så det, at man har en tårgholder, om det er en professionel
(14:10):
eller hvad det kan være, det vil være det smarteste.
Det gør også, at man kan få lagt sine følelser på at være forældre.
Og så er der nogle andre, der hjælper en igennem.
Og hvis der er blevet lavet en udredning, eller der er et forskole lavet i PPV,
at det er der, man kan sige, så er det tårgholderen, der forsøger at samle det
hele og hive fat i de par, der skal ind nu.
(14:32):
Og forældrene kan få lov til at være forældre. Og det er jo det,
der egentlig ligger i, at en tårmåler skal kunne give den tryghed.
Skal kunne give det overblik.
Og skal kunne give noget visved.
For at forældrene overbar den.
Tænker vi kan runde af. Ja. Og så gå videre til lytterspørgsmål.
(14:55):
Ja, det er jeg faktisk af deltæg. Der er en lytterspørgsmål. Ja.
Skal jeg læse den op? Det kan du sagtens.
Hej trivselsrådgiverne. Jeg har lyttet med. Nogle af jeres podcastepisoder har
allerede taget rigtig meget med mig, så tak for det. Det er vi glade for.
Jeg har en pige på 11 år, som er begyndt at gå meget op i, hvordan hun ser ud,
(15:18):
og for en måneds tid siden begyndte hun ikke at vil spise bestemte ting.
Det ligner da meget som om, at hun er begyndt at holde øje med sin vægt og ikke
vil tage på. Hvordan han ser af det?
Bedste hilsler fra en bekymret far.
Ja, og der renterer man sig noget, fordi man bliver jo også enormt ramt og bekymret.
(15:40):
Der er det med at få med. Altså, det er virkelig et sted, hvor barn dels rigtigt
viser, hvor svært det er at være dændelige nu, men også et område, hvor vi som forældre,
kan man sige, er lidt touchy.
Altså, det er noget, vi bekymrer os meget om. Og jo også med rette.
(16:01):
Og man kan sige, at der er jo perioder, hvor børn og piger og drenger begynder
at ændre sig også kropsmæssigt.
Det kan også være, hvis vi skal give et råd til den her bekymrede far,
hvordan han kan håndtere det.
Det kan jo være at undersøge til at starte med, hvad er det,
der er årsagen for, at hun kun har bestemt ting, som hun vil tværtvise.
(16:26):
Hvad skal jeg vel lægge mærke til? Hvad er det for nogle bestemte ting?
Har det noget med kalorier at gøre?
Eller har det noget med smag at gøre? Det er lidt konsistens.
Det kan faktisk også være, og det er jo aldrig bare lige, det kunne også være,
at det er en måde, maden serveres på.
Men når der så opstår det her med, at hun er begyndt at holde øje med sit dækt,
(16:50):
så får hun da lige en ekstra.
Det gør jeg, fordi det er bekymring.
Og det er faktisk også maratter.
Og det er igen der med at holde øjnene af, hvad siger hun om bedt?
Hvad er årsagen til, at hun ikke vil tage på? Her kan man læse lidt,
at det har nok noget med udseende at gøre.
(17:11):
Der er jo også nogle, som ikke ønsker at tage på, fordi de faktisk ikke har lyst til at blive ældre.
Hun er 11 år. Der er faktisk ret mange piger, der ikke har lyst til at blive
etimetik. De har ikke lyst til at få former.
De har faktisk ikke lyst til at give sig ud på den der voksne vej.
For menstruation. Ja, og det kan der også væk noget i.
Så det er faktisk måske ret vigtigt at få talt sammen.
(17:34):
Altså ikke bare at lade stå til og se på bekymret udefra, men at være lidt mere undersøgende.
Meget mere undersøgende, meget mere nysgerrige på, hvad det handler om.
Men også, skal vi kalde det, tureture, gå ind i den samtale.
Altså gå dybt af i, hvad vil det sige at være tidligere til?
Hvad vil det sige, at kroppen ændrer sig? Hvad er det, der kommer,
(17:57):
som du kan være bekymret for?
Og den vej også finde ud af, er det vigtigt?
Er det reelt det at tage på, eller er det ønevendigt? Ja.
Og så skal man ikke lade det her købe for meget tid. Nej. Der er et tidsperspektiv her.
Det næste er jo også, at så er der nogle helt professionelle,
(18:18):
der skal på banen, hvis det er noget, der tager overhånd. Og det er en far,
der bliver meget bekymret.
Så må man jo, som jeg har fortalt sin læge, det må man. Og han viser den faktisk videre.
Fordi man ved nu også meget om, at spiseforstyrrelser starter omkring den her.
Så det er, jeg har lyst til at sige, en rigtig god fare med en rette bekymring. Ja, det er helt enig.
(18:46):
Så i første omgang, spørg ind, hvad en jysker er, og hold øje.
Men ikke for længe. Ja, det er altid når i svar på det her lyttespørgsmål.
Man er altid velkommen til at skrive ind igen, hvis man ikke synes,
at man har fået det ønskede svar.
Det skal ud i dybet, ja.
(19:09):
Men vi skal til at runde af. Og jeg vil i hvert fald sige, at hvis I kunne lide
den her episode, så må I meget gerne gå ind og rate os. Der hvor I hører jeres podcast.
Selvfølgelig med en god rate. Det vil vi blive meget glade for.
Og vores næste episode vil handle om, hvad forældre kan gøre under de her situationer.
(19:31):
Altså, der vil vi snakke om, hvad er det vigtigste, man kan gøre, når ens barn mistrives.
Ja. Så til sidst, hvad er der kun at sige?
Tak fordi I lyttede med, og vi håber, der er noget, du kan tage med dig videre fra dagens episode.
Du kan høre næste uge på den.
Popular Podcasts
Crime Junkie
Does hearing about a true crime case always leave you scouring the internet for the truth behind the story? Dive into your next mystery with Crime Junkie. Every Monday, join your host Ashley Flowers as she unravels all the details of infamous and underreported true crime cases with her best friend Brit Prawat. From cold cases to missing persons and heroes in our community who seek justice, Crime Junkie is your destination for theories and stories you won’t hear anywhere else. Whether you're a seasoned true crime enthusiast or new to the genre, you'll find yourself on the edge of your seat awaiting a new episode every Monday. If you can never get enough true crime... Congratulations, you’ve found your people. Follow to join a community of Crime Junkies! Crime Junkie is presented by audiochuck Media Company.
24/7 News: The Latest
The latest news in 4 minutes updated every hour, every day.
Stuff You Should Know
If you've ever wanted to know about champagne, satanism, the Stonewall Uprising, chaos theory, LSD, El Nino, true crime and Rosa Parks, then look no further. Josh and Chuck have you covered.