Hej og velkommen til episode 7 af "Rundt om mistrivsel". I dag dykker vi ned i, hvad forældre kan gøre, når deres barn er i mistrivsel.
Vi diskuterer vigtige handlinger og strategier, der kan skabe tryghed, handlemuligheder og håb i en svær tid.
Vi gennemgår, hvordan man som forældre kan signalere tillid og ansvar, lytte aktivt og skabe trygge rammer. Vi taler også om vigtigheden af sund livsstil og sunde relationer, samt hvordan man bedst fremmer en positiv udvikling i hjemmet.
Lyt med, når vi besvarer lytterspørgsmål og deler praktiske råd for at hjælpe dit barn fra mistrivsel til trivsel.
Husk at følge os på Facebook og Instagram for løbende trivselsråd og inspiration.
Lytterspørgsmål? Skriv til os på spørgsmål@trivselsraadgiverne.dk.
💡 Temaer: Tillid, håb, aktiv lytning, tryghed, sund livsstil, professionelle råd
Mark as Played
Transcript
Episode Transcript
Available transcripts are automatically generated. Complete accuracy is not guaranteed.
(00:00):
Hej, og velkommen til podcasten rundt om mistrivsel.
Det her er et sted, hvor du kan få informationer om børns trivsel,
og hvordan man kan rykke børn fra mistrivsel til trivsel.
Her bag mikrofonerne, der sidder vi igen. Dig, Anela Jørgensen,
og jeg selv, Henriette Hinsgavl, og vi har glædet os til dagens episode.
(00:21):
Hvad får lytterne ud af at lytte med i dag, Anela, nu hvor det handler om,
hvad kan forældre gøre, når deres børn er i mistrivsel?
Ja, men forældrene vil kunne få noget tryghed og nogle handlemuligheder,
noget sikkerhed og håb, tænker jeg også.
Det er faktisk tre gode ting at kunne få med sig. Ja.
(00:43):
Men jeg vil starte med at spørge sådan lige dig, Henriette.
Hvad tænker du er det vigtigste, forældre kan gøre, når deres barn er i mistrivelsen?
Jeg tror, det allervigtigste er altid at signifere, at man har tillid til sit eget barn.
Altså vigtigheden af, at man bliver lyttet til,
og forældrene sætter sig ind i, hvordan det er, hvor barnet prøver at forstå
(01:07):
de følelser, barnet kommer med og fortæller om de episoder, de kan stå i,
eller hændelser, de har oplevet.
Og så tror jeg også, det handler om, at man som forældre skal forlige sig med
den der tanke om, at man jo ikke kan feje vejen og stigen for ens barn,
og der vil være nogen bum på vejen.
(01:29):
Og dem skal man jo også kunne håndtere og sige, ja sådan er livet nogle gange,
og hvor er det flot, du klarede det, og hvad tænkte du egentlig,
og hvad gjorde du så bagefter?
Så man også virkelig får anerkendt de små bump, som børnene selv håndterer og klarer.
(01:49):
Og i det, så mener jeg jo også det der med, at i livets udvikling,
også fra man er helt lille barn af, så kan vi jo ikke skåle dem for oplevelser.
Eller negative oplevelser.
Nej, sikkert ikke oplevelser. Oplevelser, tak, Anela.
Og i det tænk ind, at det har vi også brug for, for at modnes som menneske.
(02:14):
Altså, at man er også nødt til at have noget, som ikke har været så rart for
at kunne modnes. Og det er selvfølgelig graden af det, der bliver det vigtige.
Så det ville faktisk være rigtig usundt, hvis vi tænkte, vi skulle fjerne alt på deres vej.
Ja, altså det er jo det, man på godt gammelt dansk vil kalde for en bjørntjeneste,
simpelthen. Ja, lige præcis.
(02:34):
Så det der med at lytte og forstå, hvor grejt er det her, og at jeg også tænker,
det er også meget vigtigt, at man som forældre ikke kommer til at puste op til noget stort.
Og man altid tænker, at man skal ud og løse børnenes konflikter,
indbørdes i skolen eller et eller andet.
Man skal guide sit barn til selv at klare det. Men det du faktisk beskriver,
det er, at man kan sige med alle de ord, at det er at få skabt selve rammen,
(02:59):
selve den tryggesikre ramme, så du kan godt tåle lidt modgang, når vi er her stadig.
Ja, og du klarer det. Ja.
Men også at give nogle råd og noget vejledning til, hvordan du som barn klarer det. Ja.
Og hvis det er for grænt, hvor kan du så søge hjælp henne?
Er det hos læreren, er det hos pædagogen, eller hvor går du hen over i skolen?
(03:21):
Ja, men det er virkelig vigtigt, at man også skal tænke, at man skal klæde sit
barn på til at kunne klare sig selv.
Og det er ikke af mor og far, der skal komme og løse det.
Så tænker jeg, at du var inde på det der med at lave rammen,
altså at skabe den der trykke ramme, som vi faktisk i nogle tidligere podcast
også har snakket om, som man også kalder en tryk base,
(03:42):
hvor man har kærlighed og omsorg og alt det næring, der skal til for,
at et barn får udvikling.
Men det er jo også vigtigt at tilkendegive, at barnet kan have flere trygge
baser. Man kan også have en tryg baser over i skolen og hjælpe barnet til, hvordan man kan få det.
Eller i vennegruppen, eller hjemme hos bedsteforældrene.
Så det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er flere trygge baser, der kan hjælpe et barn.
(04:07):
Og så tænker jeg, at det der, vi også har snakket om, om en sund livsstil.
Altså at man hjælper sit barn til en sund livsstil.
Det skaber også trivsel. Altså noget sundt mad, ordentlig søvn,
det har vi snakket om før også, men hvor vigtigt det er, at børn faktisk får
de timers søvn, der er anbefanet.
(04:28):
Motion, der er mange ting inden under det, som også fremmer mentalsundhed.
Det er kun fysisk sundhed, det fremmer også mentalsundhed.
Så sådan noget som god kommunikation kan også høre under sund livsning?
Det er i hvert fald også rigtig, rigtig vigtigt, at der er en god,
åben kommunikation, hvor barnet er tryg og tør at sige ting,
(04:49):
og det er jo ting, der tager tid at bygge op.
Men som de fleste børn jo heldigvis også har med deres forældre.
Ja, og hvis man, altså, både med den trygge base,
og så den gode kommunikation, den sunde livsstil, så forældre det simpelthen
af rollemodeller for deres barn, som du selv siger, viser vejen for den sunde
(05:13):
livsstil, for den gode kommunikation, for det helt trygge sikre.
Man kan rigtig godt lide det ord, rollemodeller, nævner. Det synes jeg er et godt ord at drage ind.
Altså det der med, at man skal selv gå forrest og vise, hvordan det er.
Her i familien kan vi godt snakke om ting, der er vanskeligt.
Det gør det ikke farligt. Det giver bare nogle nye muligheder.
Ja. Det tænker jeg er rigtig, rigtig vigtigt.
(05:33):
Ja. Og at man skaber et rum, hvor det kan lade sig gøre, hører med til at skabe en tryg base.
Så det er sådan noget, der hænger sammen. Ja. Ja.
Og i det, der tænker du vel også det der med at få et sprog for følelser i det hele taget.
Ja. Med lidt mere nuanceret sprog for følelser. Altså sådan et eller andet med,
(05:54):
når man er ked af det, at man så kan sige, jamen, hvor blev jeg voldsomt ked af det?
Eller blev jeg bare lidt berørt af det, eller blev jeg faktisk lidt mere irriteret,
eller var det min retfærdighed, synes jeg det var uretfærdigt,
eller man hjælper ind til, at der er et bredere vifte af ord i sit følelsesregister.
Ja, og man også selv kan, altså som forældre, hvis man selv bliver lidt trist,
(06:16):
eller ramt, eller vredt, eller sur, eller træt, altså at man også selv er åben om det.
Ikke at man udleverer alt, men at man kan nuancere det, både som forældre,
ikke kun at spørge indrøst til sit eget barn.
Tænker du sådan noget, Annelas, som vi kan alle sammen i en travlværdag lige komme til at snære lidt?
Lige præcis. Og man så lige stopper
(06:37):
op, eller lige når man opdager det for sig, ej, det må du undskylde.
Der kom jeg til at snære. Det havde jo ikke noget med dig at gøre.
Altså at man på den måde laver en åben kommunikationsfølelse.
Og også fordeler faktisk følelsen der. Ja.
Der er jo faktisk mange ting, du lige har nævnt nu. Der er jo også den her med,
(06:59):
at man kan også søge professionel hjælp. Ja.
Fordi der er jo rigtig, rigtig mange, der gerne vil hjælpe, rådgive, vejlede.
Og det skal man altså få gjort, hvis man kan mærke det her.
Det kan man ikke stå i selv, eller man bliver forvirret over,
hvordan håndterer jeg det her godt nok selv, eller gør jeg noget selv forkert?
(07:20):
Ja. Så søg noget hjælp. Og også, altså måske lige husk på, at vi faktisk har
tal på, at her i Danmark er der rigtig, rigtig mange børn, der er i mistrivsel.
20 procent faktisk er i skolealderen.
Og at man som forældre først og fremmest skal være forældre og give omsorg og kærlighed.
Og derfor kan det også være svært at skulle give råd og vejledning til,
(07:41):
hvordan gør man tingene, eller se reelt som forældre, se,
hvor er udfordringerne, eller ikke kun lade sig farve sit eget barn,
man kan ligesom holde et helikopterperspektiv og se, hvad er det,
der er ude at gå i de forskellige kontekster, mit barn færdes i.
Så det kan være vigtigt at få hjælp til at kigge på det lidt udefra.
(08:04):
Har vi mere at fortælle om den her?
Nej, altså vi kunne nok godt finde en masse.
Er der en simpel måde som er anvendelig for forældre, tænker du?
Ja, altså vi har jo selv snakket meget om en god metode det er simpelthen,
(08:25):
du har den med dig hele tiden der er, du kan lytte,
hånden, du tager frem, jeg tænker på den der lytter med på podcasten Og vi har
sådan et godt ord, vi selv har fundet på, der kalder det en mentaliserende håndsrækning.
Og mentaliserende i det er også at kunne se og prøve at forstå den anden person.
(08:48):
Så man har den simpelthen med. Og til dem, der lytter, så kan jeg sige,
at jeg starter med min tommelfinger.
Og det vil være lyt, se, undersøg, tænk og fortæl.
Og du har den simpelthen han altid med dig, så når du lige står og er i tvivl,
så har du lige din egen håndsrækning, som du kan tage fat i.
(09:09):
Og vi kan også kalde det for en trivshøj, så man simpelthen også kan bruge den i form af...
Og det kunne også være en guiding til at føre en samtale med ens barn.
Hvad er det, man skal være så bevidst om, når man kommunikerer?
Ja, og de fem ting, som man kan godt se, det gør man jo hele tiden.
(09:31):
Se på situationen, se på, hvor er dit barn henne. Se på venikken,
se på, om der er øjenkontakt. krop, sprog osv.
Ja, så er det det her med at lytte også. Altså, lyt efter, hvad er det ikke, dit barn siger?
Hvad får du egentlig selv sagt? Hvad hører du andre sige?
Undersøg, spørg ind. Vær lidt undersøgende på de ting, der bliver sagt,
(09:55):
eller vis med kroppen, eller mimikken. Vær lidt mere nysgerrig.
Spørg lidt mere ind. Ja, og så det her med at tænke.
Reflekter lidt over, hvad er det egentlig, du får ind af alle de oplevelser, oplysninger.
Giv dig lige selv tiden til også at høre dine egne tanker. Hvad er det egentlig,
du fornemmer? Og det her med at fortælle det højt.
(10:18):
Fortæl højt. Hvordan oplever du dit barn? Hvordan oplever du dig selv?
Også fortæl til, hvis det for eksempel er et professionelt, du så søger hjælp på, fortæl historien.
Og husk, at dit barn altid har sin egen historie. Den er ikke ens med det, du selv har oplevet.
Og det er jo også sådan en vigtig ting i at påføre en samtale.
(10:38):
Eller at man ikke får tillagt sit barn nogle følelser, som man selv har med sig.
Måske fra ens egen skolegård. Ja, jeg får lyst til lige at lave sådan en pause
på vores emne, fordi vi skal også lige gøre lytterne opmærksomme på,
at vi har jo faktisk nogle profiler på de sociale medier.
Vi har en profil på både Facebook og Instagram, og begge steder hedder den Trivselsrådgiverne Danmark.
(11:04):
Og vi vil jo løbende komme med information og nogle trivselsråd og noget inspiration også.
Så er der også mulighed for, og det kommer også senere i vores episode,
det har der også været i de andre, at man kan sende nogle lytterspørgsmål ind.
Og det sender man til spørgsmål-trivselsrådgiverne.dk. Og det er rådgiverne med to a'er.
(11:26):
Ja, og så vil jeg lige gå videre med dagens emne her.
Fordi jeg vil gerne lige spørge dig, Henriette. Er der noget,
man som forældre kan gøre forkert, hvis ens barn mistrives?
Altså, forkert, det vil jo være ikke at tage ens barn af ordet.
Eller tage de symptomer af ordet, man ser.
Så jeg vil sige, det værste, man ville kunne gøre, det var jo ikke at reagere.
(11:49):
Altså ikke gøre noget? Ikke at gøre noget, noget som helst, der tænkte om i morgen er bare en ny dag.
Hvis det er noget, der står på over tid. Det er jo ikke, hvis vi snakker om en enkelt dag.
Men når ens barn kommer og fortæller noget, er det jo vigtigt altid at være
nysgerrig og undersøgende på, hvad er det, det siger, hvad er det,
det ligger bag, hvad ligger til grund for det, du siger.
(12:11):
Og noget andet, jeg tænker, det er, at hvis man som forældre holder det for
sig selv sammen med sit barn,
altså så bliver det lige pludselig en ting, man har sammen, i stedet for en
ting, man tør tale åbent om.
Fordi jeg tror, at med sådan nogle ting, så er det rigtig, rigtig vigtigt,
at vi ikke laver det til noget, vi ikke snakker om.
(12:34):
Altså det er ret vigtigt, at det er noget, der er åbent, fordi der er jo rigtig
mange, der kan relatere sig til det. Der er rigtig mange, der har stået i det.
Og både for barnet, og specielt også for en selv som forældre,
så det der med, at der er andre, der har oplevet noget lignende,
gør det også nogle gange lidt nemmere.
Så det handler om at komme ud og fortælle om det til ens, familie og venner og dele det.
(13:00):
Og så er det jo også det der med ikke at erkende, at ens barn ikke er i trivsel.
Altså det er lidt det samme som ikke at gøre noget, men det er måske også lidt
at tage skygtharper på og så sige sådan lidt, jamen det betyder jo ikke noget,
og det er nok ikke så meget.
Og det kan være, at det bare er en fase. Det kan være, at det bare er en fase.
Det går nok over lige om lidt.
(13:20):
Fordi det giver faktisk barnet en oplevelse af af at stå alene.
Og det at føle sig alene, forværrer misdrivelsen.
Så det er også noget af det værste, man kan gøre.
Og hvad så, hvis nu der sidder nogen forældre, og tænker, jamen det er jo bare
en fase, eller hvordan skal jeg vide, om det bare er en fase?
(13:41):
Det kan jo godt nogle gange være lidt svært, bare lige at svare på,
men hvis ting har stået på i en måned, så er det ikke en fase.
Og jeg får lyst til så igen, også at sige, husk den der hånd.
Altså kig det i et lidt større billede Er der noget du bliver bekymret for Eller vil reagere på Ja.
(14:01):
Hvor længe tænker du man skal afprøve ting,
at afvente en positiv udvikling for at man søger hjælp?
Altså man kender jo, forældrene er den, der kender sit barn allerbedst.
Og det er vigtigt at huske på.
Man kan sige, ting tager tid.
Nogle børn, der kan det gå rigtig hurtigt. Der er nogle børn,
(14:23):
der bare er klar på, at der skal ske noget. Og så kan en positiv udvikling gå virkelig hurtigt.
Og der er andre, der bare slet ikke er klar til det. Og der skal man huske på,
at ting tager tid. Og man som forældre vil jo meget gerne have,
at det skal gå lidt hurtigt, og der skal være noget positivt.
Men det er ikke altid det, at barnet er.
Så skal man som forældre huske på, og det er lidt det samme som,
(14:45):
at man kender sit barn bedst, men følg din egen mavefornemmelse.
Er der noget, der virker forkert? Er der noget, der giver lidt uro?
Så skal man også reagere på det.
Jeg sagde det igen, og nu siger jeg det for tredje gang. så skal man simpelthen
huske den her tripslåsvand.
Det her med lyt, se, undersøg, tænk og fortæl.
(15:11):
Ha' den altid med. Og ha' den med i den proces også for at se,
er der en positiv udvikling, eller er den udvikling, der er der,
måske ikke helt så positiv, og på vej en forkert vej.
Det er igen sådan en fælles ting med at følge din mavefornemmelse,
og husk, du kender dit barn bedst.
Man kan sige, Der er både på internettet og i den omgangskreds,
(15:35):
man kommer i, rigtig mange, der har stået i nogenlunde samme situation,
vil rigtig gerne give råd og vejledning. Og vi sidder jo også her.
Men alle de råd og vejledning er jo inspiration.
Ja. Og noget, man selv må fornemme. Hvad giver mening? Hvad kan passe ind?
(15:56):
Både i vores familie, men også til vores barn.
Jeg sidder også og tænker på, at der er også bare nogle ting,
hvor man kan sige, at det er første skridt til mistrivelsen,
hvor man måske som forældre også skal tænke på at træde ind, for eksempel.
Jeg kan huske eksempler fra børn, som måske allerede i børnehaven har skulle
(16:17):
stille sig op på en talestol og fortælle resten af klassen om deres weekend derhjemme.
Det de ikke har haft lyst til. Fordi måske var mor og far skilt,
eller måske havde de bare ikke lyst til at fortælle, at de havde været til fodboldstævlen
hele weekenden, eller et eller andet andet.
Der tænker jeg, at det skal barn vel heller ikke gøre i en førsteklasse.
(16:37):
Altså, der er også nogle ting, hvor man godt må sige, nej, det synes jeg faktisk ikke er okay.
Og så, der kan man jo meget hurtigt tage kontakt om og sige,
vil du være mit barn, vil ikke i skole hver mandag, fordi det frygter,
det skal op på den her talerstol.
Så jeg tænker, der er jo nogle ting, hvor man også kan se på,
hvad alder er det et krav er i, som kan skabe noget mistrids.
Ja, det er du fuldstændig ret i.
(17:00):
Ja, når vi skal til at runde af, vi skal Skal jeg have et lyttespørgsmål?
Ja, det kan vi godt nå. Det kan vi sagtens nå.
Skal jeg læse en op, vi har fået her?
Kære trivselsrådgiverne, vi er forældre til en dreng på 10 år,
som er begyndt at have en opførsel, som vi slet ikke kan genkende.
Han bliver mere og mere udreagerende og vred.
(17:20):
Det er begyndt nu også at blive et problem i skolen, og der er ofte beskeder
med hjem om, at han forstyrrer eller har været i konflikter med andre elever.
Eller endda taler meget grimt til lærerne.
Vi er meget bekymrede for ham, men også for, hvordan det bliver oplevet af de
andre elevers forældre samt resten af skolen.
Vi har et yngre barn på skolen også, som vi nu er bekymrede for,
(17:42):
om lærerne nu begynder at bekymre sig for ham også, selvom han slet ikke har samme opførelse.
Vi er i tvivl om, hvordan vi vil blive set på som nogle dårlige forældre,
hvis vi ikke kan løse problemerne selv, men samtidig også noget dertil,
at vi ikke aner, hvad vi skal gøre.
Hvad er vores første bedste skridt herfra? Ja, det var en lang en.
(18:05):
Komplex også. Ja, jeg får lyst til at sige, der var ikke et endegyldigt svar,
men det første bedste skridt, jeg lige ville sige, det var, jeg tror faktisk,
jeg ville involvere lærerne i den frygt,
og den bekymring, jeg vil have, og gøre det tydeligt, hvor forskellige de to
børn er, og hvordan jeg som forældre oplever de to børn forskelligt.
(18:31):
Og så tror jeg, jeg tror også, jeg vil være åben om, at man har brug for hjælp.
Hvad kan lærerne gøre?
Hvad kan de anbefale, man gør? For ofte er der jo mange ting,
lærerne faktisk vil kunne hjælpe med, Man kan forsøge at hjælpe videre i systemet.
Der er også tit ledelse, og der er kontakt til PBR, hvis man er bekymret for
(18:54):
barnets adfærd og udvikling.
Og man kan sige, at i den her besked kan der jo også være, at det står der som
sådan ikke så meget op, men der kan også være en frygt for, at der er en faglig udvikling.
Så der kan være mange niveauer, man kan handle på.
Jeg sidder også sådan og tænker, at der er jo en årsag til, at han er rød og udrød i hjernen.
Hvorfor er han det? Hvad er det, han egentlig gerne vil sige?
(19:18):
Hvad er det egentlig for et budskab, han gerne vil komme med, når han er der?
Er han det, fordi der er noget, han gerne vil?
Eller er han det, fordi han er holdt udenfor?
Eller hvad er grunden til det? Så man kan meget hurtigt sætte nogle rammer op
for, hvordan et barn skal opføre sig.
Men det er måske ekstra vigtigt at finde ud af, hvad er det, mit barn prøver?
(19:41):
Og signalere, hvad er det, mit barn prøver? Og fortælle med den her oplevelse.
Han gør jo bare det, han kan i den situation, det han kan finde ud af.
Og det virker jo ikke som om, at omgivelserne helt ved, hvorfor han bliver mere og mere udregerende.
Så det bedste råd, lige kort, man kan give, det første bedste skridt,
(20:02):
der bliver spurgt om, det er simpelthen at involvere lærerne i det her.
Og involvere skolen, og hvad der må være personer, der er vigtige rundt om.
Jeg sidder lige og kommer til at tænke på, du har jo lige nævnt den trivselhånd.
Den kan man faktisk også bruge her til at snakke med ham om,
hvad er det egentlig, der sker for dig?
(20:23):
Man kan faktisk gøre det sådan, som man siger, mor og far sætter sig med drengen
og siger, ved du hvad, vi har brug for det her.
Simpelthen tage hånden frem sammen med ham, som du selv siger,
og så tag ordene og fingrene.
Det kan også være, at det er en dreng, der selv har brug for,
faktisk at vide, at han altid har den med.
Det kan det godt være. Ja. Vi når desværre ikke lige mere i dag. Nej.
(20:45):
Men inden vi slutter helt af, så vil jeg igen lige minde om,
at vi jo har de her profiler på de sociale medier, hvor vi både har på Facebook
og på Instagram, og vi hedder Trivselsredgiverne Danmark.
Og ligesom vi har fået det her fine lytterspørgsmål, så kan man altid sende
en lytterspørgsmål ind, og så vælger vi ud, hvad der lige popper op og passer ind.
(21:08):
Og det er til spørgsmål-trivselsredgiverne Danmark. Nej, det er jo forkert.
Spørgsmål-trivselsredgiverne.dk med dobbelt A. Undlad Danmark.
Nu bliver det faktisk revirende.
Nå, men vi er ved at skulle afslutte her, og hvis I kunne lide episoden,
(21:29):
så må I meget gerne gå ind og rate inden i jeres podcast app,
hvor også svært at sige. Det vil vi blive rigtig glade for.
Vores næste episode, hvad er det, den kommer til at handle om?
Jamen, det kommer til at handle om, hvad er problemet med de trivselstilbud, der kan være. Ja.
Så vi håber, I lytter med, og Og så er der kun at sige tak for den her gang.
(21:53):
Tak fordi I har lyttet med.
Og vi håber, at I kan bruge noget af det, vi har snakket om i dag. Ja.
Tak for i dag. På genhør.
Hej, og velkommen til podcasten rundt om mistrivsel.
Det her er et sted, hvor du kan få informationer om børns trivsel,
og hvordan man kan rykke børn fra mistrivsel til trivsel.
Her bag mikrofonerne, der sidder vi igen. Dig, Anela Jørgensen,
og jeg selv, Henriette Hinsgavl, og vi har glædet os til dagens episode.
(00:21):
Hvad får lytterne ud af at lytte med i dag, Anela, nu hvor det handler om,
hvad kan forældre gøre, når deres børn er i mistrivsel?
Ja, men forældrene vil kunne få noget tryghed og nogle handlemuligheder,
noget sikkerhed og håb, tænker jeg også.
Det er faktisk tre gode ting at kunne få med sig. Ja.
(00:43):
Men jeg vil starte med at spørge sådan lige dig, Henriette.
Hvad tænker du er det vigtigste, forældre kan gøre, når deres barn er i mistrivelsen?
Jeg tror, det allervigtigste er altid at signifere, at man har tillid til sit eget barn.
Altså vigtigheden af, at man bliver lyttet til,
og forældrene sætter sig ind i, hvordan det er, hvor barnet prøver at forstå
(01:07):
de følelser, barnet kommer med og fortæller om de episoder, de kan stå i,
eller hændelser, de har oplevet.
Og så tror jeg også, det handler om, at man som forældre skal forlige sig med
den der tanke om, at man jo ikke kan feje vejen og stigen for ens barn,
og der vil være nogen bum på vejen.
(01:29):
Og dem skal man jo også kunne håndtere og sige, ja sådan er livet nogle gange,
og hvor er det flot, du klarede det, og hvad tænkte du egentlig,
og hvad gjorde du så bagefter?
Så man også virkelig får anerkendt de små bump, som børnene selv håndterer og klarer.
(01:49):
Og i det, så mener jeg jo også det der med, at i livets udvikling,
også fra man er helt lille barn af, så kan vi jo ikke skåle dem for oplevelser.
Eller negative oplevelser.
Nej, sikkert ikke oplevelser. Oplevelser, tak, Anela.
Og i det tænk ind, at det har vi også brug for, for at modnes som menneske.
(02:14):
Altså, at man er også nødt til at have noget, som ikke har været så rart for
at kunne modnes. Og det er selvfølgelig graden af det, der bliver det vigtige.
Så det ville faktisk være rigtig usundt, hvis vi tænkte, vi skulle fjerne alt på deres vej.
Ja, altså det er jo det, man på godt gammelt dansk vil kalde for en bjørntjeneste,
simpelthen. Ja, lige præcis.
(02:34):
Så det der med at lytte og forstå, hvor grejt er det her, og at jeg også tænker,
det er også meget vigtigt, at man som forældre ikke kommer til at puste op til noget stort.
Og man altid tænker, at man skal ud og løse børnenes konflikter,
indbørdes i skolen eller et eller andet.
Man skal guide sit barn til selv at klare det. Men det du faktisk beskriver,
det er, at man kan sige med alle de ord, at det er at få skabt selve rammen,
(02:59):
selve den tryggesikre ramme, så du kan godt tåle lidt modgang, når vi er her stadig.
Ja, og du klarer det. Ja.
Men også at give nogle råd og noget vejledning til, hvordan du som barn klarer det. Ja.
Og hvis det er for grænt, hvor kan du så søge hjælp henne?
Er det hos læreren, er det hos pædagogen, eller hvor går du hen over i skolen?
(03:21):
Ja, men det er virkelig vigtigt, at man også skal tænke, at man skal klæde sit
barn på til at kunne klare sig selv.
Og det er ikke af mor og far, der skal komme og løse det.
Så tænker jeg, at du var inde på det der med at lave rammen,
altså at skabe den der trykke ramme, som vi faktisk i nogle tidligere podcast
også har snakket om, som man også kalder en tryk base,
(03:42):
hvor man har kærlighed og omsorg og alt det næring, der skal til for,
at et barn får udvikling.
Men det er jo også vigtigt at tilkendegive, at barnet kan have flere trygge
baser. Man kan også have en tryg baser over i skolen og hjælpe barnet til, hvordan man kan få det.
Eller i vennegruppen, eller hjemme hos bedsteforældrene.
Så det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er flere trygge baser, der kan hjælpe et barn.
(04:07):
Og så tænker jeg, at det der, vi også har snakket om, om en sund livsstil.
Altså at man hjælper sit barn til en sund livsstil.
Det skaber også trivsel. Altså noget sundt mad, ordentlig søvn,
det har vi snakket om før også, men hvor vigtigt det er, at børn faktisk får
de timers søvn, der er anbefanet.
(04:28):
Motion, der er mange ting inden under det, som også fremmer mentalsundhed.
Det er kun fysisk sundhed, det fremmer også mentalsundhed.
Så sådan noget som god kommunikation kan også høre under sund livsning?
Det er i hvert fald også rigtig, rigtig vigtigt, at der er en god,
åben kommunikation, hvor barnet er tryg og tør at sige ting,
(04:49):
og det er jo ting, der tager tid at bygge op.
Men som de fleste børn jo heldigvis også har med deres forældre.
Ja, og hvis man, altså, både med den trygge base,
og så den gode kommunikation, den sunde livsstil, så forældre det simpelthen
af rollemodeller for deres barn, som du selv siger, viser vejen for den sunde
(05:13):
livsstil, for den gode kommunikation, for det helt trygge sikre.
Man kan rigtig godt lide det ord, rollemodeller, nævner. Det synes jeg er et godt ord at drage ind.
Altså det der med, at man skal selv gå forrest og vise, hvordan det er.
Her i familien kan vi godt snakke om ting, der er vanskeligt.
Det gør det ikke farligt. Det giver bare nogle nye muligheder.
Ja. Det tænker jeg er rigtig, rigtig vigtigt.
(05:33):
Ja. Og at man skaber et rum, hvor det kan lade sig gøre, hører med til at skabe en tryg base.
Så det er sådan noget, der hænger sammen. Ja. Ja.
Og i det, der tænker du vel også det der med at få et sprog for følelser i det hele taget.
Ja. Med lidt mere nuanceret sprog for følelser. Altså sådan et eller andet med,
(05:54):
når man er ked af det, at man så kan sige, jamen, hvor blev jeg voldsomt ked af det?
Eller blev jeg bare lidt berørt af det, eller blev jeg faktisk lidt mere irriteret,
eller var det min retfærdighed, synes jeg det var uretfærdigt,
eller man hjælper ind til, at der er et bredere vifte af ord i sit følelsesregister.
Ja, og man også selv kan, altså som forældre, hvis man selv bliver lidt trist,
(06:16):
eller ramt, eller vredt, eller sur, eller træt, altså at man også selv er åben om det.
Ikke at man udleverer alt, men at man kan nuancere det, både som forældre,
ikke kun at spørge indrøst til sit eget barn.
Tænker du sådan noget, Annelas, som vi kan alle sammen i en travlværdag lige komme til at snære lidt?
Lige præcis. Og man så lige stopper
(06:37):
op, eller lige når man opdager det for sig, ej, det må du undskylde.
Der kom jeg til at snære. Det havde jo ikke noget med dig at gøre.
Altså at man på den måde laver en åben kommunikationsfølelse.
Og også fordeler faktisk følelsen der. Ja.
Der er jo faktisk mange ting, du lige har nævnt nu. Der er jo også den her med,
(06:59):
at man kan også søge professionel hjælp. Ja.
Fordi der er jo rigtig, rigtig mange, der gerne vil hjælpe, rådgive, vejlede.
Og det skal man altså få gjort, hvis man kan mærke det her.
Det kan man ikke stå i selv, eller man bliver forvirret over,
hvordan håndterer jeg det her godt nok selv, eller gør jeg noget selv forkert?
(07:20):
Ja. Så søg noget hjælp. Og også, altså måske lige husk på, at vi faktisk har
tal på, at her i Danmark er der rigtig, rigtig mange børn, der er i mistrivsel.
20 procent faktisk er i skolealderen.
Og at man som forældre først og fremmest skal være forældre og give omsorg og kærlighed.
Og derfor kan det også være svært at skulle give råd og vejledning til,
(07:41):
hvordan gør man tingene, eller se reelt som forældre, se,
hvor er udfordringerne, eller ikke kun lade sig farve sit eget barn,
man kan ligesom holde et helikopterperspektiv og se, hvad er det,
der er ude at gå i de forskellige kontekster, mit barn færdes i.
Så det kan være vigtigt at få hjælp til at kigge på det lidt udefra.
(08:04):
Har vi mere at fortælle om den her?
Nej, altså vi kunne nok godt finde en masse.
Er der en simpel måde som er anvendelig for forældre, tænker du?
Ja, altså vi har jo selv snakket meget om en god metode det er simpelthen,
(08:25):
du har den med dig hele tiden der er, du kan lytte,
hånden, du tager frem, jeg tænker på den der lytter med på podcasten Og vi har
sådan et godt ord, vi selv har fundet på, der kalder det en mentaliserende håndsrækning.
Og mentaliserende i det er også at kunne se og prøve at forstå den anden person.
(08:48):
Så man har den simpelthen med. Og til dem, der lytter, så kan jeg sige,
at jeg starter med min tommelfinger.
Og det vil være lyt, se, undersøg, tænk og fortæl.
Og du har den simpelthen han altid med dig, så når du lige står og er i tvivl,
så har du lige din egen håndsrækning, som du kan tage fat i.
(09:09):
Og vi kan også kalde det for en trivshøj, så man simpelthen også kan bruge den i form af...
Og det kunne også være en guiding til at føre en samtale med ens barn.
Hvad er det, man skal være så bevidst om, når man kommunikerer?
Ja, og de fem ting, som man kan godt se, det gør man jo hele tiden.
(09:31):
Se på situationen, se på, hvor er dit barn henne. Se på venikken,
se på, om der er øjenkontakt. krop, sprog osv.
Ja, så er det det her med at lytte også. Altså, lyt efter, hvad er det ikke, dit barn siger?
Hvad får du egentlig selv sagt? Hvad hører du andre sige?
Undersøg, spørg ind. Vær lidt undersøgende på de ting, der bliver sagt,
(09:55):
eller vis med kroppen, eller mimikken. Vær lidt mere nysgerrig.
Spørg lidt mere ind. Ja, og så det her med at tænke.
Reflekter lidt over, hvad er det egentlig, du får ind af alle de oplevelser, oplysninger.
Giv dig lige selv tiden til også at høre dine egne tanker. Hvad er det egentlig,
du fornemmer? Og det her med at fortælle det højt.
(10:18):
Fortæl højt. Hvordan oplever du dit barn? Hvordan oplever du dig selv?
Også fortæl til, hvis det for eksempel er et professionelt, du så søger hjælp på, fortæl historien.
Og husk, at dit barn altid har sin egen historie. Den er ikke ens med det, du selv har oplevet.
Og det er jo også sådan en vigtig ting i at påføre en samtale.
(10:38):
Eller at man ikke får tillagt sit barn nogle følelser, som man selv har med sig.
Måske fra ens egen skolegård. Ja, jeg får lyst til lige at lave sådan en pause
på vores emne, fordi vi skal også lige gøre lytterne opmærksomme på,
at vi har jo faktisk nogle profiler på de sociale medier.
Vi har en profil på både Facebook og Instagram, og begge steder hedder den Trivselsrådgiverne Danmark.
(11:04):
Og vi vil jo løbende komme med information og nogle trivselsråd og noget inspiration også.
Så er der også mulighed for, og det kommer også senere i vores episode,
det har der også været i de andre, at man kan sende nogle lytterspørgsmål ind.
Og det sender man til spørgsmål-trivselsrådgiverne.dk. Og det er rådgiverne med to a'er.
(11:26):
Ja, og så vil jeg lige gå videre med dagens emne her.
Fordi jeg vil gerne lige spørge dig, Henriette. Er der noget,
man som forældre kan gøre forkert, hvis ens barn mistrives?
Altså, forkert, det vil jo være ikke at tage ens barn af ordet.
Eller tage de symptomer af ordet, man ser.
Så jeg vil sige, det værste, man ville kunne gøre, det var jo ikke at reagere.
(11:49):
Altså ikke gøre noget? Ikke at gøre noget, noget som helst, der tænkte om i morgen er bare en ny dag.
Hvis det er noget, der står på over tid. Det er jo ikke, hvis vi snakker om en enkelt dag.
Men når ens barn kommer og fortæller noget, er det jo vigtigt altid at være
nysgerrig og undersøgende på, hvad er det, det siger, hvad er det,
det ligger bag, hvad ligger til grund for det, du siger.
(12:11):
Og noget andet, jeg tænker, det er, at hvis man som forældre holder det for
sig selv sammen med sit barn,
altså så bliver det lige pludselig en ting, man har sammen, i stedet for en
ting, man tør tale åbent om.
Fordi jeg tror, at med sådan nogle ting, så er det rigtig, rigtig vigtigt,
at vi ikke laver det til noget, vi ikke snakker om.
(12:34):
Altså det er ret vigtigt, at det er noget, der er åbent, fordi der er jo rigtig
mange, der kan relatere sig til det. Der er rigtig mange, der har stået i det.
Og både for barnet, og specielt også for en selv som forældre,
så det der med, at der er andre, der har oplevet noget lignende,
gør det også nogle gange lidt nemmere.
Så det handler om at komme ud og fortælle om det til ens, familie og venner og dele det.
(13:00):
Og så er det jo også det der med ikke at erkende, at ens barn ikke er i trivsel.
Altså det er lidt det samme som ikke at gøre noget, men det er måske også lidt
at tage skygtharper på og så sige sådan lidt, jamen det betyder jo ikke noget,
og det er nok ikke så meget.
Og det kan være, at det bare er en fase. Det kan være, at det bare er en fase.
Det går nok over lige om lidt.
(13:20):
Fordi det giver faktisk barnet en oplevelse af af at stå alene.
Og det at føle sig alene, forværrer misdrivelsen.
Så det er også noget af det værste, man kan gøre.
Og hvad så, hvis nu der sidder nogen forældre, og tænker, jamen det er jo bare
en fase, eller hvordan skal jeg vide, om det bare er en fase?
(13:41):
Det kan jo godt nogle gange være lidt svært, bare lige at svare på,
men hvis ting har stået på i en måned, så er det ikke en fase.
Og jeg får lyst til så igen, også at sige, husk den der hånd.
Altså kig det i et lidt større billede Er der noget du bliver bekymret for Eller vil reagere på Ja.
(14:01):
Hvor længe tænker du man skal afprøve ting,
at afvente en positiv udvikling for at man søger hjælp?
Altså man kender jo, forældrene er den, der kender sit barn allerbedst.
Og det er vigtigt at huske på.
Man kan sige, ting tager tid.
Nogle børn, der kan det gå rigtig hurtigt. Der er nogle børn,
(14:23):
der bare er klar på, at der skal ske noget. Og så kan en positiv udvikling gå virkelig hurtigt.
Og der er andre, der bare slet ikke er klar til det. Og der skal man huske på,
at ting tager tid. Og man som forældre vil jo meget gerne have,
at det skal gå lidt hurtigt, og der skal være noget positivt.
Men det er ikke altid det, at barnet er.
Så skal man som forældre huske på, og det er lidt det samme som,
(14:45):
at man kender sit barn bedst, men følg din egen mavefornemmelse.
Er der noget, der virker forkert? Er der noget, der giver lidt uro?
Så skal man også reagere på det.
Jeg sagde det igen, og nu siger jeg det for tredje gang. så skal man simpelthen
huske den her tripslåsvand.
Det her med lyt, se, undersøg, tænk og fortæl.
(15:11):
Ha' den altid med. Og ha' den med i den proces også for at se,
er der en positiv udvikling, eller er den udvikling, der er der,
måske ikke helt så positiv, og på vej en forkert vej.
Det er igen sådan en fælles ting med at følge din mavefornemmelse,
og husk, du kender dit barn bedst.
Man kan sige, Der er både på internettet og i den omgangskreds,
(15:35):
man kommer i, rigtig mange, der har stået i nogenlunde samme situation,
vil rigtig gerne give råd og vejledning. Og vi sidder jo også her.
Men alle de råd og vejledning er jo inspiration.
Ja. Og noget, man selv må fornemme. Hvad giver mening? Hvad kan passe ind?
(15:56):
Både i vores familie, men også til vores barn.
Jeg sidder også og tænker på, at der er også bare nogle ting,
hvor man kan sige, at det er første skridt til mistrivelsen,
hvor man måske som forældre også skal tænke på at træde ind, for eksempel.
Jeg kan huske eksempler fra børn, som måske allerede i børnehaven har skulle
(16:17):
stille sig op på en talestol og fortælle resten af klassen om deres weekend derhjemme.
Det de ikke har haft lyst til. Fordi måske var mor og far skilt,
eller måske havde de bare ikke lyst til at fortælle, at de havde været til fodboldstævlen
hele weekenden, eller et eller andet andet.
Der tænker jeg, at det skal barn vel heller ikke gøre i en førsteklasse.
(16:37):
Altså, der er også nogle ting, hvor man godt må sige, nej, det synes jeg faktisk ikke er okay.
Og så, der kan man jo meget hurtigt tage kontakt om og sige,
vil du være mit barn, vil ikke i skole hver mandag, fordi det frygter,
det skal op på den her talerstol.
Så jeg tænker, der er jo nogle ting, hvor man også kan se på,
hvad alder er det et krav er i, som kan skabe noget mistrids.
Ja, det er du fuldstændig ret i.
(17:00):
Ja, når vi skal til at runde af, vi skal Skal jeg have et lyttespørgsmål?
Ja, det kan vi godt nå. Det kan vi sagtens nå.
Skal jeg læse en op, vi har fået her?
Kære trivselsrådgiverne, vi er forældre til en dreng på 10 år,
som er begyndt at have en opførsel, som vi slet ikke kan genkende.
Han bliver mere og mere udreagerende og vred.
(17:20):
Det er begyndt nu også at blive et problem i skolen, og der er ofte beskeder
med hjem om, at han forstyrrer eller har været i konflikter med andre elever.
Eller endda taler meget grimt til lærerne.
Vi er meget bekymrede for ham, men også for, hvordan det bliver oplevet af de
andre elevers forældre samt resten af skolen.
Vi har et yngre barn på skolen også, som vi nu er bekymrede for,
(17:42):
om lærerne nu begynder at bekymre sig for ham også, selvom han slet ikke har samme opførelse.
Vi er i tvivl om, hvordan vi vil blive set på som nogle dårlige forældre,
hvis vi ikke kan løse problemerne selv, men samtidig også noget dertil,
at vi ikke aner, hvad vi skal gøre.
Hvad er vores første bedste skridt herfra? Ja, det var en lang en.
(18:05):
Komplex også. Ja, jeg får lyst til at sige, der var ikke et endegyldigt svar,
men det første bedste skridt, jeg lige ville sige, det var, jeg tror faktisk,
jeg ville involvere lærerne i den frygt,
og den bekymring, jeg vil have, og gøre det tydeligt, hvor forskellige de to
børn er, og hvordan jeg som forældre oplever de to børn forskelligt.
(18:31):
Og så tror jeg, jeg tror også, jeg vil være åben om, at man har brug for hjælp.
Hvad kan lærerne gøre?
Hvad kan de anbefale, man gør? For ofte er der jo mange ting,
lærerne faktisk vil kunne hjælpe med, Man kan forsøge at hjælpe videre i systemet.
Der er også tit ledelse, og der er kontakt til PBR, hvis man er bekymret for
(18:54):
barnets adfærd og udvikling.
Og man kan sige, at i den her besked kan der jo også være, at det står der som
sådan ikke så meget op, men der kan også være en frygt for, at der er en faglig udvikling.
Så der kan være mange niveauer, man kan handle på.
Jeg sidder også sådan og tænker, at der er jo en årsag til, at han er rød og udrød i hjernen.
Hvorfor er han det? Hvad er det, han egentlig gerne vil sige?
(19:18):
Hvad er det egentlig for et budskab, han gerne vil komme med, når han er der?
Er han det, fordi der er noget, han gerne vil?
Eller er han det, fordi han er holdt udenfor?
Eller hvad er grunden til det? Så man kan meget hurtigt sætte nogle rammer op
for, hvordan et barn skal opføre sig.
Men det er måske ekstra vigtigt at finde ud af, hvad er det, mit barn prøver?
(19:41):
Og signalere, hvad er det, mit barn prøver? Og fortælle med den her oplevelse.
Han gør jo bare det, han kan i den situation, det han kan finde ud af.
Og det virker jo ikke som om, at omgivelserne helt ved, hvorfor han bliver mere og mere udregerende.
Så det bedste råd, lige kort, man kan give, det første bedste skridt,
(20:02):
der bliver spurgt om, det er simpelthen at involvere lærerne i det her.
Og involvere skolen, og hvad der må være personer, der er vigtige rundt om.
Jeg sidder lige og kommer til at tænke på, du har jo lige nævnt den trivselhånd.
Den kan man faktisk også bruge her til at snakke med ham om,
hvad er det egentlig, der sker for dig?
(20:23):
Man kan faktisk gøre det sådan, som man siger, mor og far sætter sig med drengen
og siger, ved du hvad, vi har brug for det her.
Simpelthen tage hånden frem sammen med ham, som du selv siger,
og så tag ordene og fingrene.
Det kan også være, at det er en dreng, der selv har brug for,
faktisk at vide, at han altid har den med.
Det kan det godt være. Ja. Vi når desværre ikke lige mere i dag. Nej.
(20:45):
Men inden vi slutter helt af, så vil jeg igen lige minde om,
at vi jo har de her profiler på de sociale medier, hvor vi både har på Facebook
og på Instagram, og vi hedder Trivselsredgiverne Danmark.
Og ligesom vi har fået det her fine lytterspørgsmål, så kan man altid sende
en lytterspørgsmål ind, og så vælger vi ud, hvad der lige popper op og passer ind.
(21:08):
Og det er til spørgsmål-trivselsredgiverne Danmark. Nej, det er jo forkert.
Spørgsmål-trivselsredgiverne.dk med dobbelt A. Undlad Danmark.
Nu bliver det faktisk revirende.
Nå, men vi er ved at skulle afslutte her, og hvis I kunne lide episoden,
(21:29):
så må I meget gerne gå ind og rate inden i jeres podcast app,
hvor også svært at sige. Det vil vi blive rigtig glade for.
Vores næste episode, hvad er det, den kommer til at handle om?
Jamen, det kommer til at handle om, hvad er problemet med de trivselstilbud, der kan være. Ja.
Så vi håber, I lytter med, og Og så er der kun at sige tak for den her gang.
(21:53):
Tak fordi I har lyttet med.
Og vi håber, at I kan bruge noget af det, vi har snakket om i dag. Ja.
Tak for i dag. På genhør.
Popular Podcasts
Crime Junkie
Does hearing about a true crime case always leave you scouring the internet for the truth behind the story? Dive into your next mystery with Crime Junkie. Every Monday, join your host Ashley Flowers as she unravels all the details of infamous and underreported true crime cases with her best friend Brit Prawat. From cold cases to missing persons and heroes in our community who seek justice, Crime Junkie is your destination for theories and stories you won’t hear anywhere else. Whether you're a seasoned true crime enthusiast or new to the genre, you'll find yourself on the edge of your seat awaiting a new episode every Monday. If you can never get enough true crime... Congratulations, you’ve found your people. Follow to join a community of Crime Junkies! Crime Junkie is presented by audiochuck Media Company.
24/7 News: The Latest
The latest news in 4 minutes updated every hour, every day.
Stuff You Should Know
If you've ever wanted to know about champagne, satanism, the Stonewall Uprising, chaos theory, LSD, El Nino, true crime and Rosa Parks, then look no further. Josh and Chuck have you covered.