NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi

Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter. 

I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tests. Du  kan også høre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligeso...

Aloe vera kender du jo nok... Men er du også med på, at der er 600 arter i Aloe-slægten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske, spredte de sig i løbet af 16 millioner år på langs den Afrikanske østkyst, til flere øer i det indiske ocean og siden Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.

Louise Isager Ahl bl.a. om brug i traditionel naturmedicin. Og tager os med ind i supermarkedet, hvor en vi...

Mon ikke du kender Aloe vera? Men ved du også, at der er hele 600 Aloe-arter?
Det startede alt sammen for 16 millioner år siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske østkyst og pen række øger i det indiske ocean. Siden kom turen til Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.

Alt det og mere til fortæller Louise Isager Ahl ganske underholdende om. Lig...

Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes  det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gælder indenfor naturvidenskab.

Antibiotika-resistens er et kæmpe såvel undervurderet problem! For som Aleks Engel fortæller i denne 3. podcast om antibiotika, ja så dør der mange tusinder hvert år pga. resistente bakterier. Og allerede i 2050 forventes der at dø flere af disse end af kræft. Så der er altså aldeles god grund til bekymring!

Dvs. hvis udviklingen ikke vendes... For så vil resistens føre til endnu flere infektioner, der ikke kan behandles....

Antibiotikaresistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Dette sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her.

Men problemet skyldes især overforbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch i Danmark, ligesom 80-90% af danske sla...

På mange måder er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og så succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og så videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lære af naturen.

Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer. De aktive stoffer (f.eks. penicillin) dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter...

Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom næsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altså ikke tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet 'funktion'.  Nysgerrig? Så lyt med, når Louise Isager Ahl underholdende fortæller...

Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige dele af 'stamtræet'. Dvs. de er et eksempel på konvergent...

Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen.

For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller...

Denne gang skal vi på en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrødsmad. Undervejs i dit fordøjelsessystem stopper vi i mavesækken og i dens syrebad, plus tyndtarmen, en muskelcelle med hjælp fra faciliteret transport og til sidst Henles Slynge. Og som så meget andet ender vi til sidst på toilettet...

På vores vej møder vi bl.a. carbonsyre og epiglottis . Ligesom du kan høre om, hvordan m...

Så er vi nået til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk...

I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-apparater: nefroner. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: Glomerul...

Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu også bruges. Først skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport. 

Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en række specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl....

Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen.
Og der er smæk på, når monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, så du fx kan løbe, cykle og gå – eller 'bare' ...

Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til tyktarmen. Her bliver de allersidste ’besværlige’ kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier…

Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja så er det bakterier, der gør dét i tyktarmen. Det sker i...

Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige  molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet.  Hvilket de så  bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt…

Egentlig starter tyndtarmen med tolvfingertarmen. Men den har du forhåbentlig hørt om i TARMENS FINURLIGE FOLDER.  De...

Vi er nået til  tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig tolvfingertarmen.
Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder på latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du ...

Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller epiglottis som det hedder på latin. Det, kan du se her på billedet.

Vi venter på grønt lys, så du ikke får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver spiserøret (esophagus) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i mavesækken. Men for at komm...