May 23, 2024 • 20 mins
Why did the Vikings give up their Gods and become Christians? The answer may be a lot less bloody and a lot more pragmatic than you might think. The Christening of the Danish Vikings is the topic for today’s podcast in intermediate Danish. I promise it would be as boring as it may sound.
Mark as Played
Transcript
Episode Transcript
Available transcripts are automatically generated. Complete accuracy is not guaranteed.
(00:00):
Hej, og velkommen tilbage til vores podcast Danish with Christina.
Mit navn er Christina, og tak fordi I lytter med igen.
I dag skal vi snakke om, hvordan Danmark blev et kristent land,
og umiddelbart lyder det måske rigtig, rigtig kedeligt.
(00:22):
Men faktisk så er det utrolig spændende.
Jeg har læst lidt om det og synes faktisk, at det hele rigtig godt beskriver,
hvor pragmatisk Danmark og danskerne ofte er.
Så derfor handler det her ikke kun om, hvordan Danmark blev kristent,
(00:44):
men også lidt om, hvordan danskerne tit er meget pragmatiske mennesker.
Så før Danmark blev kristent, altså før danskerne begyndte at tro på Jesus Kristus,
så var danskerne eller vikingerne dengang, de troede på de gamle nordiske guder,
(01:05):
som I nok kender nogle af dem.
For eksempel Thor og Odin og Freja.
Der var en masse andre guder også, men de tre her er altså nok de mest kendte af dem.
Så hvis vi går tilbage til år cirka 700-800, så var rigtig store dele af Europa
(01:28):
faktisk allerede kristent. De troede allerede på Jesus.
Men i Danmark, eller hvad der var Danmark dengang,
der troede vikingerne stadig på de gamle guder, Og det var faktisk rigtig svært
at overbevise dem, altså få dem til at tro på Jesus i stedet for deres guder.
(01:51):
Vikingerne kunne rigtig godt lide deres gamle guder, og de havde det fint med dem.
Nå, det der så skete, det var, at som I ved, så kunne vikingerne godt lide at rejse ud i verden.
Nogle gange for at plundre, det vil sige for at stjæle og ødelægge,
men andre gange rejste de også ud for at handle med andre folk.
(02:17):
Altså handle, det vil sige at gøre business med andre folk.
Og problemet var så, at nogle gange, eller ofte faktisk, ville andre europæere
ikke handle med vikingerne, fordi de ikke var kristne.
Så det var et problem, fordi vikingerne ville selvfølgelig gerne sælge deres
(02:39):
ting og handle med andre.
Det vikingerne så gjorde, det var, at de ligesom sagde, at nu var de ikke troende
mere i den forstand, at de ikke troede på de gamle nordiske guder.
De sagde, at det gør vi ikke mere, men de sagde også, at de ikke troede på Jesus.
(03:04):
Så et dansk udtryk er, at sætte sig mellem to stole. Det betyder,
at man ikke rigtig har taget stilling til noget.
Så vikingerne, igen, når de handlede, så sagde de, at de havde givet afkald på,
det vil sige, at de ikke længere tilbad de gamle nordiske guder,
(03:27):
men at de heller ikke var kristne.
Og for mange af europæerne, det var så okay, fordi de ville ikke handle med hedninger.
En hedning var på det tidspunkt en person, der ikke troede på Jesus.
Så det var sådan lidt et kompromis, som vikingerne gjorde, når de var ude og
(03:51):
handle rundt omkring i Europa.
Så det her skete altså i år cirka 700 eller 800,
men det var først i løbet cirka år 900, at kristendommen sådan rigtig kom til Danmark.
Og cirka omkring år 1050, så var de fleste vikinger faktisk blevet helt kristne.
(04:20):
De blev døbt, og de gik i kirke, og de blev begravet ligesom kristne.
Så det her var altså en lang proces, som strækte sig over cirka 300 år.
Det bliver ofte sagt, at den danske konge Harald Blåtand var kongen,
(04:44):
der gjorde Danmark kristent.
Og det siger man, fordi der er en kæmpe stor rånesten.
En rånesten er en sten, der har indgravet råner, altså tegn, dengangs bogstaver.
Godt, der er altså en rånesten, som ligger i byen Jelling, derfor bliver stenen
(05:12):
kaldt Jellingestenen, og den sten er fra år 965.
På denne her sten står der, at Harald Blåtand gjorde danerne,
altså danskerne, kristne.
Men sagen er nok den, at det selvfølgelig ikke skete fra en dag til den anden,
(05:35):
men over en længere periode, som vi så allerede har snakket om.
En anden ting, der er interessant ved Harald Blåtand, er, at de fleste faktisk kender lidt til ham,
forstået på den måde, at når man bruger Bluetooth på sin telefon,
så er det faktisk en reference til Harald Blåtand.
(06:01):
Og det lille logo, eller det lille mærke, som Bluetooth har,
som I sikkert allerede kender, det er faktisk gamle vikingetegn,
eller vikingebogstaver, som er trukket sammen.
Så Bluetooth-tegnet er en sammentrækning, altså en blanding eller en mix af,
(06:25):
Ronen for bukstavet H og ronen for bukstavet B.
Det udgør altså, når man trækker dem sammen, vortids Bluetooth-logo.
Så det er en lille interessant ting ved Harald Blåtand også.
Cirka 200 år før Harald Blåtand gjorde danerne kristne, eller sagde,
(06:52):
at han gjorde det i hvert fald, så var der faktisk en engelsk ærkebiskop,
altså en biskop fra England ved navn Willie Broad,
som rejste til Danmark for at missionere, altså for at udbrede kristendommen.
Denne her Willie Broad kom i kontakt med vikingernes konge, Men han tog ganske
(07:18):
hurtigt afsted igen hjem til England, fordi han blev ikke vel modtaget i Danmark.
I ting, der er blevet skrevet efterfølgende, berettede, altså sagde Willibrod,
at den danske konge var mere grusom, altså mere forfærdelig end noget dyr,
(07:41):
og at han var hårdere end en sten.
Og det var nok derfor, at han rejste hurtigt hjem igen til England.
Ærkebiskop Willie Rods forsøg på at gøre vikingerne kristne endte således ikke særlig godt.
Men cirka 100 år senere, så levede
(08:05):
den kristne tro og de nordiske guder faktisk side om side i Danmark.
Så i cirka år 800 var en del af den danske befolkning, altså vikingerne,
faktisk blevet kristne.
Men det, som der skete, var, at mange af vikingerne sagde, at de var kristne,
(08:27):
at de troede på Jesus og på Gud, men samtidig troede de også på de gamle nordiske guder.
Så nogle vikinger troede altså både på Jesus, på Gud, på Thor,
på Freja, på Odin osv., så de tilføjede bare én til Gud.
(08:47):
Og for nogle af vikingerne var det måske lidt en forsikring,
de tog sig, at så var de helt sikre på at havne et eller andet godt sted,
når de døde, hvis nu de tilbad flere guder,
så var der en større chance for, at de ville have ret.
Og en af måderne, som vi kan se på, at vikingerne var både kristne og troede
(09:15):
på de gamle nordiske guder samtidig og var ret pragmatiske,
altså praktiske omkring det her,
er, at man har fundet støbeforme.
En støbeform er i det her tilfælde en sten,
som man har lavet huller i, på den måde, at de her huller udgør enten et kors
(09:41):
eller for eksempel Thors hammer.
Den gamle gud Thor er kendt for at have en hammer, som han kunne regere over vejret med.
Men man har altså fundet støbeforme, hvor i der var lavet plads til både at
lave kors og til at lave torshammer.
(10:05):
Og det vil altså sige, at smiden, eller ham som brugte støbeformen,
altså kunne lave smykker og genstande til både støbeformen.
Vikingere, der var kristne, og vikingere, som troede på de gamle guder.
Og det betyder så, at det var okay, at begge religioner var der samtidigt.
(10:30):
Hvilket selvfølgelig ikke altid har været okay i resten af Europa,
eller i mange andre lande.
Men her syntes vikingerne altså, at det var okay at have begge religioner samtidig.
En anden ting, som er rigtig spændende, det er,
at i en by i Jylland,
(10:56):
hvor de har en meget gammel kirke, og i denne her kirke er der et døbefad.
Altså, en døbefond er en slags skål, hvor der er vand i, til når man skal døbe folk.
(11:17):
Altså, når man døber nogen, tager man vand og sprøjter vandet på den person,
der skal døbes, og så bliver den person en del af den kristne tro.
Nå, men på denne her døbe fond er der så billeder hugget ind,
altså lavet i stenen, både et kors, som selvfølgelig symboliserer Jesus,
(11:43):
men også er Thors hammer.
Og der sidder de så side om side på en døbefond.
Og igen, det viser så bare, at de to religioner har levet sammen side om side,
og at det åbenbart var helt okay.
Okay, ud over at vikingerne lærte om kristendommen fra missionære,
(12:06):
der kom til Danmark for at fortælle
om kristendommen, så lærte de også om kristendommen, når de rejste ud.
Blandt andet stakket vi jo om, at nogle af handelsmændene af de her businessmænd,
de gav afkald på de nordiske guder,
(12:27):
om end de ikke blev kristne.
Men de så selvfølgelig, hvordan de kristne opførte sig og hvordan de levede,
og på den måde så de rejsende vikinger også de kristne landes styrke.
Her så de bl.a. store, imponerende katedraler, som var bygget af sten,
(12:49):
og de så også mange af de rigedomme, som de kristne lande havde.
Og selvfølgelig røvede de også de her lande en gang imellem og tog deres rigedomme,
fordi selvfølgelig var de stadig vikinger.
Udover handel var en anden grund til, at vikingerne blev kristne,
(13:12):
også at de fik tilbudt nye hvide klæder,
altså et hvidt sæt tøj, når de blev døbt.
Og det her sæt tøj var som regel et rigtig godt sæt tøj, og det var fint,
og det var hvidt, og derfor lukkede det,
altså fik til, Derfor lukkede det sikkert mange af vikingerne til at lade sig døbe ligeledes.
(13:38):
Nå, med tiden var det ikke nok for europæerne, de andre europæer,
at de handlende vikinger sagde, at de ikke troede på de nordiske guder.
Nu ville de andre europæer så også have, at vikingerne lod sig døbe.
(13:58):
Og derfor blev nogle af vikingerne tvunget til at lade sig døbe,
for ellers kunne de ikke gøre handel med de andre europæere på markedspladserne.
De fik simpelthen ikke lov til at komme på markedspladserne,
medmindre de var kristne.
(14:20):
Så det var en anden grund til, at de blev kristne.
Nogle af de vikinger, som blev boende i Danmark og ikke tog ud for at handle,
de lod sig blive kristne meget sent i livet,
hvor de i sidste øjeblik sagde, okay, nu vil vi gerne være kristne igen,
(14:41):
fordi de mente, at så havde de en bedre chance for at komme et godt sted hen.
Men mange af dem ventede altså til allersidst i livet.
Alt det, vi har snakket om, tyder altså på, at Danmark blev kristent på en meget udramatisk måde.
(15:02):
Altså det hele skete lidt efter lidt, og en overgang var der så mange vikinger,
der troede både på Jesus Kristus og Gud og deres gamle guder samtidig.
Så det var sådan lidt en blød, flydende overgang.
Og man kan også se, hvor nogle vikinger blev begravet, kan man se på deres gravsten,
(15:27):
at der var både et billede, et kors, men også vikingeting.
For eksempel et billede, en viking i sin grav med sine våben.
Så begge dele var okay, og overgangen virker meget udramatisk.
Selvom alt det her skete ganske udramatisk, kom der altså på et tidspunkt en
(15:52):
tid, hvor der blev lagt pres på vikingerne for kun at have én gud.
Og det skulle selvfølgelig være den kristne gud.
Så man prøvede ligesom at skubbe de gamle nordiske guder ud af vejen og kun have den kristne gud.
Nogle af de traditioner og måder, som vikingerne levede på, var ikke længere acceptable.
(16:20):
For eksempel så kunne vikingerne fint sætte deres børn ud.
Det betyder at sætte et barn ud.
Det betyder, at man efterlader det.
Så hvis de for eksempel fik et handicappet barn, kunne de sætte barnet ud.
Altså typisk efterladet det her barn i naturen, og så døde barnet selvfølgelig.
(16:46):
Med kristendommen var det her ikke længere acceptabelt, og vikingerne måtte
stoppe med at gøre det her.
På samme måde havde vikingerne tradition for at spise hestekød.
Hestene havde stor betydning på grund af Odins hest, der hed Sleipner.
(17:08):
Og derfor var hestekød en stor vikingeting.
Det sagde kristendommen, at det var ikke længere okay, og derfor måtte vikingerne
holde op med at spise hestekød, men det plejede de altså at gøre.
Nå, for nu at gøre denne her podcast færdig, så synes jeg, at vi lige skal snakke om én ting mere.
(17:36):
Og det er det billede, som er i alle danske pass.
Inde i passet, altså et pass til at rejse med, er der et billede,
som sandsynligvis er det ældste kristusbillede, som vi har i hele Norden.
Det her billede er et billede af Kristus, og så er der nogle forskellige,
(18:02):
de hedder ranker eller fletværk, som nok er en slags planter,
som er rundt om Kristus.
Og det her billede kommer fra en af jællingestene.
Jællingestene snakkede vi om før. De her jællingestene er kæmpe store sten,
(18:23):
som vikingerne indgraverede, altså hakkede i og lavede tegninger på, som vi stadig har i dag.
Og der er altså en af de her jællingesten, der har det her billede af Kristus
på sig, som alle danskere også har i deres pas.
Så måske har du ikke selv et dansk pas, men hvis du kender en dansker,
(18:48):
kan du spørge dem om at vise dig deres pas.
Og så hvis du kigger i det, vil du så kunne se det her billede af Kristus,
som er fra en af de gamle jællingesten. Og derfor er det et meget, meget gammelt billede.
Nå, det var alt for i dag. Jeg håber ikke, at det var alt for kedeligt.
(19:10):
Jeg kan huske, at da jeg gik i skole i Danmark, syntes jeg, at sådan nogle her
ting var rigtig, rigtig kedelige.
Jeg tror simpelthen, at jeg var for ung til at sætte pris på mit lands historie
og hvor vores rødder kommer fra.
(19:31):
Men det synes jeg altså er spændende nu, og jeg håber også, at I syntes,
at podcasten her var spændende.
Jeg håber, I får en rigtig god uge til vi snakkes ved igen. Hej hej!
Hej, og velkommen tilbage til vores podcast Danish with Christina.
Mit navn er Christina, og tak fordi I lytter med igen.
I dag skal vi snakke om, hvordan Danmark blev et kristent land,
og umiddelbart lyder det måske rigtig, rigtig kedeligt.
(00:22):
Men faktisk så er det utrolig spændende.
Jeg har læst lidt om det og synes faktisk, at det hele rigtig godt beskriver,
hvor pragmatisk Danmark og danskerne ofte er.
Så derfor handler det her ikke kun om, hvordan Danmark blev kristent,
(00:44):
men også lidt om, hvordan danskerne tit er meget pragmatiske mennesker.
Så før Danmark blev kristent, altså før danskerne begyndte at tro på Jesus Kristus,
så var danskerne eller vikingerne dengang, de troede på de gamle nordiske guder,
(01:05):
som I nok kender nogle af dem.
For eksempel Thor og Odin og Freja.
Der var en masse andre guder også, men de tre her er altså nok de mest kendte af dem.
Så hvis vi går tilbage til år cirka 700-800, så var rigtig store dele af Europa
(01:28):
faktisk allerede kristent. De troede allerede på Jesus.
Men i Danmark, eller hvad der var Danmark dengang,
der troede vikingerne stadig på de gamle guder, Og det var faktisk rigtig svært
at overbevise dem, altså få dem til at tro på Jesus i stedet for deres guder.
(01:51):
Vikingerne kunne rigtig godt lide deres gamle guder, og de havde det fint med dem.
Nå, det der så skete, det var, at som I ved, så kunne vikingerne godt lide at rejse ud i verden.
Nogle gange for at plundre, det vil sige for at stjæle og ødelægge,
men andre gange rejste de også ud for at handle med andre folk.
(02:17):
Altså handle, det vil sige at gøre business med andre folk.
Og problemet var så, at nogle gange, eller ofte faktisk, ville andre europæere
ikke handle med vikingerne, fordi de ikke var kristne.
Så det var et problem, fordi vikingerne ville selvfølgelig gerne sælge deres
(02:39):
ting og handle med andre.
Det vikingerne så gjorde, det var, at de ligesom sagde, at nu var de ikke troende
mere i den forstand, at de ikke troede på de gamle nordiske guder.
De sagde, at det gør vi ikke mere, men de sagde også, at de ikke troede på Jesus.
(03:04):
Så et dansk udtryk er, at sætte sig mellem to stole. Det betyder,
at man ikke rigtig har taget stilling til noget.
Så vikingerne, igen, når de handlede, så sagde de, at de havde givet afkald på,
det vil sige, at de ikke længere tilbad de gamle nordiske guder,
(03:27):
men at de heller ikke var kristne.
Og for mange af europæerne, det var så okay, fordi de ville ikke handle med hedninger.
En hedning var på det tidspunkt en person, der ikke troede på Jesus.
Så det var sådan lidt et kompromis, som vikingerne gjorde, når de var ude og
(03:51):
handle rundt omkring i Europa.
Så det her skete altså i år cirka 700 eller 800,
men det var først i løbet cirka år 900, at kristendommen sådan rigtig kom til Danmark.
Og cirka omkring år 1050, så var de fleste vikinger faktisk blevet helt kristne.
(04:20):
De blev døbt, og de gik i kirke, og de blev begravet ligesom kristne.
Så det her var altså en lang proces, som strækte sig over cirka 300 år.
Det bliver ofte sagt, at den danske konge Harald Blåtand var kongen,
(04:44):
der gjorde Danmark kristent.
Og det siger man, fordi der er en kæmpe stor rånesten.
En rånesten er en sten, der har indgravet råner, altså tegn, dengangs bogstaver.
Godt, der er altså en rånesten, som ligger i byen Jelling, derfor bliver stenen
(05:12):
kaldt Jellingestenen, og den sten er fra år 965.
På denne her sten står der, at Harald Blåtand gjorde danerne,
altså danskerne, kristne.
Men sagen er nok den, at det selvfølgelig ikke skete fra en dag til den anden,
(05:35):
men over en længere periode, som vi så allerede har snakket om.
En anden ting, der er interessant ved Harald Blåtand, er, at de fleste faktisk kender lidt til ham,
forstået på den måde, at når man bruger Bluetooth på sin telefon,
så er det faktisk en reference til Harald Blåtand.
(06:01):
Og det lille logo, eller det lille mærke, som Bluetooth har,
som I sikkert allerede kender, det er faktisk gamle vikingetegn,
eller vikingebogstaver, som er trukket sammen.
Så Bluetooth-tegnet er en sammentrækning, altså en blanding eller en mix af,
(06:25):
Ronen for bukstavet H og ronen for bukstavet B.
Det udgør altså, når man trækker dem sammen, vortids Bluetooth-logo.
Så det er en lille interessant ting ved Harald Blåtand også.
Cirka 200 år før Harald Blåtand gjorde danerne kristne, eller sagde,
(06:52):
at han gjorde det i hvert fald, så var der faktisk en engelsk ærkebiskop,
altså en biskop fra England ved navn Willie Broad,
som rejste til Danmark for at missionere, altså for at udbrede kristendommen.
Denne her Willie Broad kom i kontakt med vikingernes konge, Men han tog ganske
(07:18):
hurtigt afsted igen hjem til England, fordi han blev ikke vel modtaget i Danmark.
I ting, der er blevet skrevet efterfølgende, berettede, altså sagde Willibrod,
at den danske konge var mere grusom, altså mere forfærdelig end noget dyr,
(07:41):
og at han var hårdere end en sten.
Og det var nok derfor, at han rejste hurtigt hjem igen til England.
Ærkebiskop Willie Rods forsøg på at gøre vikingerne kristne endte således ikke særlig godt.
Men cirka 100 år senere, så levede
(08:05):
den kristne tro og de nordiske guder faktisk side om side i Danmark.
Så i cirka år 800 var en del af den danske befolkning, altså vikingerne,
faktisk blevet kristne.
Men det, som der skete, var, at mange af vikingerne sagde, at de var kristne,
(08:27):
at de troede på Jesus og på Gud, men samtidig troede de også på de gamle nordiske guder.
Så nogle vikinger troede altså både på Jesus, på Gud, på Thor,
på Freja, på Odin osv., så de tilføjede bare én til Gud.
(08:47):
Og for nogle af vikingerne var det måske lidt en forsikring,
de tog sig, at så var de helt sikre på at havne et eller andet godt sted,
når de døde, hvis nu de tilbad flere guder,
så var der en større chance for, at de ville have ret.
Og en af måderne, som vi kan se på, at vikingerne var både kristne og troede
(09:15):
på de gamle nordiske guder samtidig og var ret pragmatiske,
altså praktiske omkring det her,
er, at man har fundet støbeforme.
En støbeform er i det her tilfælde en sten,
som man har lavet huller i, på den måde, at de her huller udgør enten et kors
(09:41):
eller for eksempel Thors hammer.
Den gamle gud Thor er kendt for at have en hammer, som han kunne regere over vejret med.
Men man har altså fundet støbeforme, hvor i der var lavet plads til både at
lave kors og til at lave torshammer.
(10:05):
Og det vil altså sige, at smiden, eller ham som brugte støbeformen,
altså kunne lave smykker og genstande til både støbeformen.
Vikingere, der var kristne, og vikingere, som troede på de gamle guder.
Og det betyder så, at det var okay, at begge religioner var der samtidigt.
(10:30):
Hvilket selvfølgelig ikke altid har været okay i resten af Europa,
eller i mange andre lande.
Men her syntes vikingerne altså, at det var okay at have begge religioner samtidig.
En anden ting, som er rigtig spændende, det er,
at i en by i Jylland,
(10:56):
hvor de har en meget gammel kirke, og i denne her kirke er der et døbefad.
Altså, en døbefond er en slags skål, hvor der er vand i, til når man skal døbe folk.
(11:17):
Altså, når man døber nogen, tager man vand og sprøjter vandet på den person,
der skal døbes, og så bliver den person en del af den kristne tro.
Nå, men på denne her døbe fond er der så billeder hugget ind,
altså lavet i stenen, både et kors, som selvfølgelig symboliserer Jesus,
(11:43):
men også er Thors hammer.
Og der sidder de så side om side på en døbefond.
Og igen, det viser så bare, at de to religioner har levet sammen side om side,
og at det åbenbart var helt okay.
Okay, ud over at vikingerne lærte om kristendommen fra missionære,
(12:06):
der kom til Danmark for at fortælle
om kristendommen, så lærte de også om kristendommen, når de rejste ud.
Blandt andet stakket vi jo om, at nogle af handelsmændene af de her businessmænd,
de gav afkald på de nordiske guder,
(12:27):
om end de ikke blev kristne.
Men de så selvfølgelig, hvordan de kristne opførte sig og hvordan de levede,
og på den måde så de rejsende vikinger også de kristne landes styrke.
Her så de bl.a. store, imponerende katedraler, som var bygget af sten,
(12:49):
og de så også mange af de rigedomme, som de kristne lande havde.
Og selvfølgelig røvede de også de her lande en gang imellem og tog deres rigedomme,
fordi selvfølgelig var de stadig vikinger.
Udover handel var en anden grund til, at vikingerne blev kristne,
(13:12):
også at de fik tilbudt nye hvide klæder,
altså et hvidt sæt tøj, når de blev døbt.
Og det her sæt tøj var som regel et rigtig godt sæt tøj, og det var fint,
og det var hvidt, og derfor lukkede det,
altså fik til, Derfor lukkede det sikkert mange af vikingerne til at lade sig døbe ligeledes.
(13:38):
Nå, med tiden var det ikke nok for europæerne, de andre europæer,
at de handlende vikinger sagde, at de ikke troede på de nordiske guder.
Nu ville de andre europæer så også have, at vikingerne lod sig døbe.
(13:58):
Og derfor blev nogle af vikingerne tvunget til at lade sig døbe,
for ellers kunne de ikke gøre handel med de andre europæere på markedspladserne.
De fik simpelthen ikke lov til at komme på markedspladserne,
medmindre de var kristne.
(14:20):
Så det var en anden grund til, at de blev kristne.
Nogle af de vikinger, som blev boende i Danmark og ikke tog ud for at handle,
de lod sig blive kristne meget sent i livet,
hvor de i sidste øjeblik sagde, okay, nu vil vi gerne være kristne igen,
(14:41):
fordi de mente, at så havde de en bedre chance for at komme et godt sted hen.
Men mange af dem ventede altså til allersidst i livet.
Alt det, vi har snakket om, tyder altså på, at Danmark blev kristent på en meget udramatisk måde.
(15:02):
Altså det hele skete lidt efter lidt, og en overgang var der så mange vikinger,
der troede både på Jesus Kristus og Gud og deres gamle guder samtidig.
Så det var sådan lidt en blød, flydende overgang.
Og man kan også se, hvor nogle vikinger blev begravet, kan man se på deres gravsten,
(15:27):
at der var både et billede, et kors, men også vikingeting.
For eksempel et billede, en viking i sin grav med sine våben.
Så begge dele var okay, og overgangen virker meget udramatisk.
Selvom alt det her skete ganske udramatisk, kom der altså på et tidspunkt en
(15:52):
tid, hvor der blev lagt pres på vikingerne for kun at have én gud.
Og det skulle selvfølgelig være den kristne gud.
Så man prøvede ligesom at skubbe de gamle nordiske guder ud af vejen og kun have den kristne gud.
Nogle af de traditioner og måder, som vikingerne levede på, var ikke længere acceptable.
(16:20):
For eksempel så kunne vikingerne fint sætte deres børn ud.
Det betyder at sætte et barn ud.
Det betyder, at man efterlader det.
Så hvis de for eksempel fik et handicappet barn, kunne de sætte barnet ud.
Altså typisk efterladet det her barn i naturen, og så døde barnet selvfølgelig.
(16:46):
Med kristendommen var det her ikke længere acceptabelt, og vikingerne måtte
stoppe med at gøre det her.
På samme måde havde vikingerne tradition for at spise hestekød.
Hestene havde stor betydning på grund af Odins hest, der hed Sleipner.
(17:08):
Og derfor var hestekød en stor vikingeting.
Det sagde kristendommen, at det var ikke længere okay, og derfor måtte vikingerne
holde op med at spise hestekød, men det plejede de altså at gøre.
Nå, for nu at gøre denne her podcast færdig, så synes jeg, at vi lige skal snakke om én ting mere.
(17:36):
Og det er det billede, som er i alle danske pass.
Inde i passet, altså et pass til at rejse med, er der et billede,
som sandsynligvis er det ældste kristusbillede, som vi har i hele Norden.
Det her billede er et billede af Kristus, og så er der nogle forskellige,
(18:02):
de hedder ranker eller fletværk, som nok er en slags planter,
som er rundt om Kristus.
Og det her billede kommer fra en af jællingestene.
Jællingestene snakkede vi om før. De her jællingestene er kæmpe store sten,
(18:23):
som vikingerne indgraverede, altså hakkede i og lavede tegninger på, som vi stadig har i dag.
Og der er altså en af de her jællingesten, der har det her billede af Kristus
på sig, som alle danskere også har i deres pas.
Så måske har du ikke selv et dansk pas, men hvis du kender en dansker,
(18:48):
kan du spørge dem om at vise dig deres pas.
Og så hvis du kigger i det, vil du så kunne se det her billede af Kristus,
som er fra en af de gamle jællingesten. Og derfor er det et meget, meget gammelt billede.
Nå, det var alt for i dag. Jeg håber ikke, at det var alt for kedeligt.
(19:10):
Jeg kan huske, at da jeg gik i skole i Danmark, syntes jeg, at sådan nogle her
ting var rigtig, rigtig kedelige.
Jeg tror simpelthen, at jeg var for ung til at sætte pris på mit lands historie
og hvor vores rødder kommer fra.
(19:31):
Men det synes jeg altså er spændende nu, og jeg håber også, at I syntes,
at podcasten her var spændende.
Jeg håber, I får en rigtig god uge til vi snakkes ved igen. Hej hej!
Popular Podcasts
United States of Kennedy
United States of Kennedy is a podcast about our cultural fascination with the Kennedy dynasty. Every week, hosts Lyra Smith and George Civeris go into one aspect of the Kennedy story.
Stuff You Should Know
If you've ever wanted to know about champagne, satanism, the Stonewall Uprising, chaos theory, LSD, El Nino, true crime and Rosa Parks, then look no further. Josh and Chuck have you covered.
Dateline NBC
Current and classic episodes, featuring compelling true-crime mysteries, powerful documentaries and in-depth investigations. Follow now to get the latest episodes of Dateline NBC completely free, or subscribe to Dateline Premium for ad-free listening and exclusive bonus content: DatelinePremium.com