Jesusfred og kapitalismekaos

I dette afsnit har vi julen som omdrejningspunkt, og den viser sig hurtigt at være en meget kontrastfuld størrelse. Julen er en fejring af et af de allerstørste budskaber; at Jesus blev født, at Gud blev menneske, at verdens lys tog plads iblandt os for at bringe liv og fred. Dog tager denne fejring til tider en tvivlsom drejning, og derfor er det måske relevant at afbryde hyggen med en lille våd karklud i ansigtet bestående af den barske virkelighed. For det er vigtigt at hygge sig i denne lykkelige og fredfuldte juletid, men er det etisk korrekt at hygge sig så meget, at det ender ud i overforbrug, grådighed og frådseri? Og hvad hvis man ikke kan mærke hyggen for presset for at skulle hygge sig, velvidende at alle andre hygger sig meget mere med deres perfekte familier og overskudsjuleaftener? Og hvordan finder vi så tilbage til det julen egentlig handler om?