Magtkritik er et nøgleord for dette program, og bliver dagligt fremlagt af Niels såvel som vores gæster. Kritik af centraladministrationen, systemet, kommunerne, den akademiske overklasse, meningsløse regler osv.
I dag har vi så besøg af Michael Schultz, fysioterapeut og jurist fra Aalborg og Claus Hancke, speciallæge i almen medicin fra Virum.
De har de seneste par år været meget optaget af covid-19. Et for mange et overstået kapitel, selvom der er masser af ubesvarede spørgsmål omkring håndteringen af corona. I Sverige har man eksempelvis haft en coronakommission til at granske deres regerings håndtering af virussen. Bør vi også have det i Danmark?
Michael og Claus åbner i hvert fald en form for indledende fase til en granskning af vores regerings håndtering af corona samt andre instanser. Og den er fyldt med magtkritik. For ifølge vores gæster er håndteringen ikke proportionel med farligheden ved coronaen. En holdning, der er ved at blive mere og mere anerkendt.