Fotograf Christian Als: ”Alle var chokerede, da jeg sagde op”

Christian Als var i Haiti i 2010 for at dokumentere det forfærdelige jordskælv, som tog livet af mere end 2.000 mennesker. Men midt tragedien kunne Christian mærke, at der var noget helt galt med hans motivation. Han blev i tvivl om, hvilken forskel han gjorde ved at tage det samme billede som de 300 andre fotojournalister, der også var til stede.

”Vi var flere, der gik ned med flaget, mens vi var der. Vi tudbrølede. Jeg har ikke oplevet det armod, der var dér i den skala før. Det var ikke til at fatte. Jeg har taget mange billeder, der aldrig kan trykkes, fordi de er for voldsomme.”

Dagspressens hurtige tempo og nyhedsmøllen var med til at tage glæden og meningsfuldheden ved jobbet fra Christian. Det fortæller han til Flemming Møldrup i det nye afsnit af ’Skiftet’.

”Jeg har jo altid været eventyreren, der ville dokumentere verden. Og jeg endte i en situation, hvor jeg dokumenterede det grimme, det forfærdelige, hvor der er en konflikt. Og faktisk har jeg et lyst sind og meget mere lyst til at fotografere noget smukt, noget, der inspirerer.”

Efter to år beslutter Christian sig for at trække sig fra konfliktområderne. Der er andre, der har drivkraften til at dokumentere verdens dårligdomme, og han har ikke energien til det længere. I stedet siger han sit gode og eftertragtede job som fotojournalist for Berlingske op – et job, som han har vundet flere priser for.

”Alle var chokerede. Ingen havde set det komme. Ingen forstod det. Og det var jo hele branchen. Folk ledte virkelig efter en anden forklaring end: han har bare lyst til at gå væk fra det her nu,” fortæller Christian i podcasten.

Og fem år efter sin opsigelse, efter mange rejser og en masse dygtiggørelse, er de sort/hvide krigsfotografier skiftet ud med dynamiske naturbilleder og features fra de vildeste steder i verden.

”Jeg synes jo faktisk, at det er meget vigtigere at dokumentere jorden. Den her klode er beyond, hvad man kan forstå nærmest. Og det synes jeg er vigtigere end at dokumentere, hvor forfærdeligt et sted, det er, og hvor forfærdelige, vi mennesker er ved hinanden.”